Leif Bruun, Tlf. 75 82 72 80
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

Bøger

      Morfars fine aner

  

Morfars fine aner  (Indledning)

Når man beslutter sig for at få viden om sine forfædre, er det vel altid med en vis ærefrygt for, hvilke mennesker, man finder ud af, man selv er en del af. Var de rige, fattige, berømte, frygtede, kriminelle eller bare helt almindelige mennesker? Den fornemmelse vedkender jeg mig i hvert fald. Og skulle jeg gøre mig håb om lidt ’finhed’, forestiller jeg mig, at det skulle være her i min morfars aner:
- Åh, I er os’ så fine i din familie, sagde min mormor ofte, når hun blev fornærmet på min morfar.
    Min mor og min onkel Arne har fortalt fra deres barndom i Nordenskov, at når de skulle på familiebesøg, tog Arne med sin far på besøg hos hans familie i Esbjerg, og min mor tog med mormor den modsatte vej til hendes familie i Holstebro:
- Hun var vel ikke fin nok til dem, forklarede Arne det med.
    Om det så var sådan, fordi mormor havde mindreværdskomplekser eller af anden årsag, se, det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg egentlig godt kan gætte svaret på, men som jeg hellere må lade stå åbent. Men i hver fald har jeg billeder, der viser, at morfars familie har været flittigt på besøg i Nordenskov.

Anna Wilhelmine Jacobsen og Jesper Høyer Revelius Madsen
sammen med børnebørnene Arne og Grethe.

Tankevækkende er det også, at Arne som den ældste hedder Arne Revelius Madsen, hvorimod min mor 2 år senere bliver døbt Grethe Madsen:
- De havde glemt at give præsten besked om Revelius, lyder min mors forklaring på det.
    Ja, ja, jeg gætter på, at det var mormor, der ’glemte’ dette. I de efterfølgende år har det så nok udglattet sig, for ved både Rosa og Ulla blev Revelius husket.
    Om ikke andet for andet så alene familienavnet Høyer Revelius Madsen indikerer vel også, at det er lidt ud over det sædvanlige.

I de to tidligere slægtsbøger Mine Spangsbergske rødder og Mit Bruun’ske ophav var jeg så heldig, at jeg kunne gøre flittigt brug af andres slægtsforskning. Så heldig har jeg ikke været i dette værk. Kun et par gange krydsede jeg andre slægtsøgendes spor, men det var typisk kun for at blive ført på afveje. Kirkebøgerne har jeg heller ikke været så heldig med. De var ikke lagt ind på Internettet, i de områder jeg havde brug for det. Men sådan er det, og man må tage det, som det er, og ny viden er der da kommet ud af det i massevis.

Til toppen