Køb den som ebog:

Derfor …

Jeg havde fået mudder på mine sko. Jeg var lige kommet tilbage fra min motionsløbetur langs med Vejle Å. Det var en dejlig sommerdag, så jeg var kun iført shorts. For at vaske mudderet af, gik jeg ud i den eneste vandpyt, der var tilbage efter formiddagens regnvejr. I det samme fik jeg øje på en ældre dame, der stod måbende og stirrede - på en halvnøgen, rundmavet, midaldrende mand, der stod ude midt på gaden og plaskede i vandpytter.
    - Vil du være med, spurgte jeg i håb om at redde situationen. Men hun kiggede bare opgivende på mig og gik hovedrystende videre.

Så kære dame. Derfor ...

Helt Barokt

De første år efter jeg var blevet skilt, boede jeg alene i Ribe. Det var jeg glad for, for det var en by med mange muligheder, når ensomheden kom for tæt på. Fx kunne man gå rundt i den hyggelige by og blande sig med de mange turister. Eller man kunne deltage i de mange mere eller mindre specielle arrangementer, der blev tilbudt:

Denne aften er der annonceret Barok Koncert i Domkirken. Da jeg åbner døren, er kirkesalen rungende tom. Men ude i sidegangen kan jeg se, at der er gjort klart med belysning, opstillede stole og bagerst 2 små og meget gamle klaverer. De hedder ’Cembaloer’, finder jeg senere ud af.

    Ovre i hjørnet står 2 midaldrende kvinder i meget farvestrålende dragter og snakker sammen. Alt imens de har opmærksomheden rettet mod indgangsdøren. Den går da også op et par gange, men tomheden og stilheden er åbenbart for overvældende, for der kommer ikke nogen ind.

    Jeg bliver også lidt beklemt ved at sidde der helt alene. Og da klokken falder i slag, går jeg over til kvinderne og siger det, som det er, og at det er helt i orden, hvis de aflyser. De bliver helt forskrækkede og nærmest tigger mig om at blive. De har øvet sig hele eftermiddagen og glæder sig til at spille i dette dejlige kirkerum.

    Det kan jeg selvfølgelig ikke modstå, sætter mig over på forreste række og det for mig mærkelige musik går i gang. Men hele situationen og stedet taget i betragtning, gør, at jeg bliver bjergtaget af musikken og dybt følelsesmæssig rørt. En helt igennem fantastisk oplevelse.

    I pausen bliver jeg inviteret på te, og de 2 kvinder fortæller, at de i deres unge dage har gået på musikkonservatoriet sammen. Men mænd, børn og arbejde har gjort, at deres liv har udviklet sig i andre og forskellige retninger. Men de har hele tiden holdt deres venskab og interesse for barokmusikken ved lige. Og når der er mulighed for det - som her i aften, møder de gerne op og spiller på de gamle instrumenter.

På vejen hjem fra domkirken, er jeg ikke ensom mere. Nattehimlens stjerner følger mig. Jeg er blevet åndeligt beriget!

Boganmeldelse:

”Så kommer man tæt på Leif Bruun … der er noget dybde bag, og man skal endelig ikke tage fejl … for der er mange lag at udpakke hos Leif igennem hele hans tilværelse … Her er en historie om en mand med et, set udefra, ret interessant liv … Så man er med ham hele vejen, og det er derfor en livshistorie som holder læseren fanget. Det er godt gået” skriver Bogrummet blandt andet.

Læs hele anmeldelsen her!

Boganmeldelse: ”jeg fik virkelig en fornemmelse af at komme tæt på som person. Det var rigtig spændende … en rigtig fin og underholdende bog … Det er en særlig evne at kunne skrive så enkelt og samtidig så personligt. Så stor ros for det … Jeg ser frem til at læse mere fra forfatterens hånd”, skriver Hverdagens baggård blandt andet.