Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

 
   
  
 
 


Forside

Familiedata
              
Hovedmenu

    Introduktion

    Hjælp og vedledning

Introduktion

Et omfattende psykisk udviklingsforløb har gjort, at jeg har været igennem mit sinds kringelkroge for at 'genopleve' mit fortumlede liv. I 1993 medførte det, at jeg også fik et enormt behov for at søge viden om min familiemæssige baggrund. I første omgang 'afhørte' jeg min mor, så hun mange gange blev helt desperat:
 - Bliver du da aldrig færdig med at rode i det gamle skidt? udbrød hun så.
    Men det gjorde jeg ikke, og desuden ville hun også gerne fortælle, hvad hun vidste. For hun havde en hukommelse uden lige. Både til at fortælle små pudsige historier og til at huske faktuelle data.
    Både fordi jeg synes det var spændende, og fordi jeg kunne forudse, at mange af oplysningerne ville gå tabt i løbet af de kommende år, begyndte jeg på en større familierundtur for at indsamle billeder, data og historier. Det blev til dette projekt Familiedata.

I første omgang bestod det af 6 generationer, spændende fra mine børnebørn til mine oldeforældre. Men ret hurtigt udvidede oplysningerne til at række meget længere tilbage, og den udfordring kunne jeg heller ikke stå for.
    Jeg måtte med andre ord udvide stamtræerne og beskrivelserne så de ud over  Familie delen (til og med 6. generation) også indeholder Mine aner (ældre end 6. generation).

Hvordan navigerer man så rundt i alt dette? Ja, det er så derfor, jeg har lavet Hjælp og vejledning. Men først denne lille advarsel:

Vær opmærksom på, at en så konsekvent beskrivelse af familiemedlemmer og deres relationer kan virke overvældende. Men jeg mener, det er et misforstået høflighedshensyn kun at beskrive livets solsider. For hvis man vil forstå sig selv, må man kende sine rødder. Det har været min drivkraft til at lave dette værk. Så balancen for mig har været at videregive oplysningerne ærligt og reelt, uden at der er nogen, der bliver hængt ud. Om det så er lykkedes, må andre afgøre, men som min mor sagde det:
- Livet er ikke lutter lagkage!

Go’ fornøjelse

og hilsen med fra Leif

 Leif Bruun (A10.2,gen.3)

 

Til toppen