Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

 
    Note 12 til Familiestamtræ
  
 
 


Forside

Familiedata
              
Hovedmenu

   Oversigt

Hansine Christine Eleonora Andersen (note 10) og
                                        Jørgen Christian Nielsen
(note 11) (A60,gen.6)

Samt deres deraf følgende 2 børn:
Julie Christine Nielsen, født 1895
Elisabeth Nielsen (note 14), født 1894

Note 12: 1894-1914, Hansine og Jørgen i Holstebro

Vielse
: Den 21. januar 1894 bliver Hansine Christine Eleonora Andersen og høker Jørgen Christian Nielsen viet i Skanderborg Slotskirke, står der i kirkebogen.

Den 19. maj 1895 bliver det første barn, Julie født.
 

 
   

I 1896 lavede en Esbjerg fotograf det viste billede af Julie og Hansine - som må være gravid med det næste barn ...

For Elisabeth blev født den 18. maj 1896 og hjemmedøbt i Skanderborg, som det står i dåbsattesten.

Folketælling 1906 - Holstebro, Vestergade 247 - Kvistværelse
Navn                           Alder   Erhverv    
Jørgen Christian Nielsen 39     Husfader/Arbejdsmand
Hansine Nielsen             53     Husmoder
Julie Kristine Nielsen          11     Barn
Elisabeth Nielsen              10     Barn

Folketælling 1911 - Holstebro, Vestergade 31
Navn                            Alder  Sted           Stilling
Jørgen Christian Nielsen 44    Vejrslev      Husfader/Arbejdsmand*
Hansine Kirstine                                                                           
          Eleonora Nielsen 58   Ringkøbing    Husmoder
Julie Kristine Nielsen        16    Skanderborg  Barn
Elisabeth Nielsen             15   Skanderborg  Barn
    *) Jørgen Christian Nielsen kom til kommunen i 1892 fra Århus!

Af ovenstående kan man udlede, at familien opgiver høkerforretningen i Skanderborg, og flytter til Holstebro imellem 1896 og 1906. Man får indtryk af, at de har levet under fattige kår, men billederne af børnene Julie og Elisabeth giver da alligevel indtryk af en vis social status.

Barnebarnet Lis Edith Nielsen (A40,gen.4) fortæller om sin mormor: Ægteskabet gik vist ikke ret godt. I hvert fald flyttede Hansine på et tidspunkt til København og boede hos nogle venner. Det blev hendes sidste rejse, for hun fik lungebestændelse, som udviklede sig til bughulebetændelse, og som hun døde af i 1913 [1914!]. Mormor blev begravet i København, for jeg har som lille besøgt hendes grav med min mor.
 

   

Børnebørnene Ulla Revelius Madsen og Grethe Nielsen (A30.1,gen.4) fortæller om deres mors mormor og morfar / 6,5 min
 

 
   

Julen 1913 modtog “Hrr. Chr. Nielsen, Sønder Vestergade i Holstebro“ et julekort Buller.

Den 2. maj 1914 sendte storesøster Julie et kort fra København til Frk. Elisabeth Nielsen, Hotel Føniks, Silkeborg:
    Kære Elisabeth / Mange tak for brevet som vi med stor glæde har modtaget … Direktøren har sagt at når Moder får det bedre skal han vise mig omkring her i København, det er mageløst pænt af ham, du skriver vel snart igen, det bliver moder vel glad til.

Den 22. maj 1914 sendte storesøster Julie et kort til Frk. Elisabeth Nielsen, Hotel Føniks, Silkeborg:
    Kære Elisabeth / Mange tak for kortet det var en skam at jeg ingen sendte dig men du ved jo nok at jeg har været så bedrøvet at jeg ikke syntes at jeg kunne samle mig, men nu rejser jeg snart til Ringkøbing du skriver vel snart til mig så skal du snart få et brev / Mange hilsner fra din søster.

Med storesøster Julies oplysninger af 2. og 22. maj 1914 formoder jeg, at deres mor Hansine Christine Eleonora Andersen døde imellem disse datoer. Også selv om Julies datter Lis har fortalt, at det var i 1913.

Hansine blev 61 år.

Den 14 år yngre Jørgens liv gik videre med den 13 år endnu yngre Nielsine:

Note 13: 1919- efter 1949: Nielsine Nielsen og Jørgen

 
 
   

Til toppen