Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

 
    Note 30 til Familiestamtræ
  
 
 


Forside

Familiedata
              
Hovedmenu

   Oversigt
 

Elisabeth Nielsen (note 14) og Kaj Aage Madsen (note 23) (A30.1,gen.5)

Note 30: 1921-1935, Nordenskov
Note 31: 1938-1975, Islandsgade 27, Esbjerg

Samt deres deraf følgende 4 børn:

Arne Revelius Madsen (note 32), født 1921
Grethe Madsen (note 37), født 1923
Rosa Revelius Madsen (note 38), født 1929
Ulla Revelius Madsen (note 41), født 1934

Note 30: 1921-1935 Elisabeth og Kaj Aage i Nordenskov


1920

   

Forhistorien
Det er Kaj Aages lillesøster Lilli, der er årsagen til det hele, har børnene Arne og Grethe fortalt. For i 1915, da hun var 20 år, boede hun stadig hjemme hos forældrene i Rolfsgade 34 i Esbjerg, og arbejdede som tjenestepige på Restaurant Palmehaven. Samme sted arbejdede den 19 årige Elisabeth. De bliver veninder og Elisabeth bliver en kendt gæst hos Lillis forældre.
    Kaj Aage er på dette tidspunkt 24 år og er for så vidt flyttet hjemmefra mange år tidligere, men da han er kommet til skade med foden, har han et mangeårigt rekreationsforløb og bor meget af tiden hos forældrene.

Allerede til Kaj Aages fødselsdag den 28. januar 1916 har de lært hinanden at kende, fremgår det af det viste fødselsdagskort, som Elisabeth sendte. Oppe i hjørnet står der: ”NB Lilli har sat frimærket på".
    Ret meget andet blev det så ikke til på dette tidspunkt, for Elisabeth bliver i maj 1916 forlovet med Morten Christian Strand – og gift den 31. marts 1918. Men det bliver et kort, barnløst ægteskab, for Morten dør den 10. marts 1920 af tuberkulose.
    Venskabet mellem Elisabeth og Kaj Aage blusser op igen. Begge med hver deres ar på sjæl og krop. Men der må være amoriner i luften, for de kommer til at kende hinanden så godt, at de indgår en række vidtrækkende alliancer:

 

 


   


Rammerne
Skrædder I.I. Madsen af Nordenskov har solgt sin barberforretning til barber Kai Madsen af Esbjerg til en pris af 1000 kr., som betales nemlig med 250 november og 250 den 1. februar, 250 den 1. maj og 250 den august 1921. Samt overtager han inventar til en pris af 400 kr., som betales ved modtagelsen. Og har lejet barberstuen for et år til en pris af 300 kr., som betales med 25 kr. om måneden og fra 1. november 1920 i ren overtagelse.

Nordenskov d 17-10 1920

som sælger                     som køber
I.I. Madsen                   Kaj Madsen

   


Folketællingsliste 1921 – Ribe amt, Skats herred, Øse sogn, Nordenskov by: Kaj Aage Madsen, 30 år, Husfader og Barber.

Vielsesattest

Ministerialbogen for Vor Frelsers Sogn, Esbjerg, udviser at Ungkarl, Barbermester af Nordenskov Kai Aage Madsen, f. 29/1 91 og Enke af Nordenskov Elisabeth Strand f. Nielsen, f. 18/5 96 ægteviedes i Vor Frelser Kirke i Esbjerg den 6. februar 1921

Den 7. maj 1921 blev det første barn, Arne født.

 


   


Panteobligation
Buller underskrevet den 22. januar 1922: Heri tilstår Kaj Aage sig skyldig i gæld på 2500 kr. til skræddermester Jens Iver Madsen af Grindsted. Endvidere fremgår det, at Kaj Aage nu er ejer af bygningerne på matr. nr. 2ab Nordenskov og 4t Heager, begge Øsse sogn.

     Panteobligationen anmærkes endelig indfriet den 21. december 1926.

Kontobog oprettet den 28. marts 1922: Heraf fremgår det, at barber C. Madsen Nordenskov st. har købt en Singer symaskine for 335 kr. med 35 kr. i udbetaling og månedlige afdrag på 15 kr

Hermed er banen kridtet op: Kaj Aage har købt en barber- og frisørsalon i Nordenskov.  Elisabeth og Kaj Aage er blevet gift. De har købt huset barbersalonen ligger i af I. I. Madsen. Han har haft skrædderforretning der, så det er så meningen, at Elisabeth, der er uddannet bukseskrædder, skal drive videre. Og minsandten om de ikke også får det første barn midt i det hele.

 

   


Den viste barber- og frisør salon er et museumsbillede fra samme tidsperiode, jeg har fundet. Men jeg ved ikke noget om, hvordan salonen i Nordenskov har set ud.

    Mærkeligt nok har jeg ingen billeder fra denne periode. Både Elisabeth og Kaj Aage har gemt masser af billeder helt frem til de mødtes i 1920. Derefter er der ikke nogen.
    Af papirerne kan man se, at brylluppet har været holdt i Esbjerg, hvor også symaskinen er købt. Jeg kan ikke lade være med at have den tanke, at det er Kaj Aages far, Jesper Høyer Revelius Madsen, der har hjulpet dem tilrette. Det hele er gået meget stærkt, men alligevel med lykkelig udgang, har jeg også indtryk af.

Folketælling 1925 – Ribe amt, Skats herred, Øse sogn, Nordenskov stationsby
Navn                          Alder   Fødested       Stilling
Madsen, Kaj Aage         34      Hjørring        Barber
Madsen, Elisabet          29      Skanderborg
Madsen, Arne Revelius      4      Øse sogn
Madsen, Grete                2      Øse sogn

Som det fremgår blev Grethe til forskel fra Arne døbt uden mellemnavnet Revelius:
- Det er fordi de glemte at give præsten besked, er hendes egen forklaring på det.
    Det lyder bare forkert i mine ører, for Elisabeth glemte ikke sådan noget. Revelius er jo fra Kaj Aages familie, så der må være en grund til, at Elisabeth ’glemte’ det.
    Ved en anden lejlighed fortalte Arne og Grethe, at når de i deres tidlige barndom skulle på familiebesøg, tog Arne med Kaj Aage på besøg hos hans familie i Esbjerg, og Grethe tog med Elisabeth den modsatte vej til hendes familie i Holstebro:
- Hun var vel ikke fin nok til dem, forklarede Arne det med.
    Det passer også sammen med en kommentar jeg selv har hørt fra Elisabeths mund flere gange, når Kaj Aage skulle sættes på plads:
- Ja, I er også så fine i din familie!
     Om det så var sådan, fordi Elisabeth havde mindreværdskomplekser eller af anden årsag, se, det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg egentlig godt kan gætte svaret på, men som jeg hellere må lade stå åbent. Men i hver fald har jeg billeder, der viser, at Kaj Aages familie har været flittigt på besøg i Nordenskov.
    I de efterfølgende år har problemet så nok udglattet sig, for ved de sidste børn, Rosa og Ulla blev Revelius husket.

Ellers er det meget sparsomt med oplysninger om livet i Nordenskov i de første år. Men Kaj Aage passede vel barberforretningen og Elisabeth alt det andet. Sådan har det i hvert fald altid været i min familie. De 2 første børn kom jo meget hurtigt, så alene det har krævet sin kvinde, men hun havde også skrædderforretningen at passe.
    Børnene Arne og Grethe har fortalt: ”Hun syede altid, kjoler, bukser og meget andet. Hun havde en stor ’gris’ (en stor pude) til at presse tøj på. Hun vaskede tøjet for 'æ bønderkarle' i en stor gruekedel og pressede det med et pressejern, så det dampede op.

I fars unge dage sang han i sangkor, og senere når han havde fået nogle bajere, sang han:
- Lisbeth, Lisbeth, åh du er så sød og net.
    Da vi var små spillede mor på orgel - sådan et med pedaler: - Alt hvad man kan synge, kan man også spille, sagde hun.”
     Joh, hun havde mange talenter, den gode Elisabeth. Hertil kommer, at hun  anskaffede sig et fotografiapparat, og det gav anledning til en helt ny hobby. Men det kræver sit helt eget afsnit:
 


   

Amatørfotografen
Den næste der bidrager til denne historie, er Elisabeths et år ældre søster Julis Christine. De havde ikke andre søskende og mistede deres mor ret tidligt. De blev utrolig tæt knyttede, selv om de var så forskellige som nat og dag. Men det er nok bedst at lade Elisabeths børn, Arne og Grethe forklare det:

    ”De kunne ikke undvære hinanden, og når de så var sammen, kunne de ikke forliges. Julie kom jo i med en stor mand i Holstebro, så hun fik en bette. Da det skulle dysses ned, blev hun sendt til København, hvor hun fik et ismejeri. Selv om ismejeriet kun holdt i få år, blev Julie i København og fik arbejde på en elastikfabrik, der fremstillede badedragter og støttestrømper.
    Julie og mor havde meget kontakt med hinanden i de år og skrev sammen ustandseligt. De besøgte også hinanden. Især husker vi, når københavnerne var på besøg, stod huset på den anden ende:
- Jeg vil ikke spise de rundstykker, Lisbeth har rørt ved, kunne Julie fx beklage sig.
    Engang vi skulle til Fanø, hvor Julie og hendes datter Lis var med, sagde Lis højt og på ægte københavnsk:
- Moster, jeg vil ikke bære teltet, for så kan jeg ikke snyde!
    Og således gik bølgerne højt.”

Julies skæbne afgjorde altså, at hun kom til at bo alene i København som bestyrer af et ismejeri. Men alene var hun så kun til lille Lis Edith kom til verden.
    Det siger sig selv, at søstrene var ret stavnsbundne, hvor de boede. Og med den nærmest uoverskuelige lange afstand og to broløse farvande imellem sig, var det kun sjældent de kunne besøge hinanden. Telefonen var ikke noget brugbart redskab i midten af 20’erne for almindelige mennesker. Men det var brevskriverierne, så det benyttede de sig flittigt af. Og det var i denne periode Elisabeth fik øje på fotografiets muligheder. Hun havde fotoemnerne tumlende rundt ude i gården, og en søster hun kunne glæde med billederne.
    At billederne blev sendt til København i en lind strøm, kunne jeg konstatere 75 år senere, da jeg fik kontakt med Lis Edith. Hun havde dem liggende og mange af dem med en kort kommentar bagpå fra Lisbet til Julie. Det er gennem Lis Edith og hendes søn Flemming, de er kommet i mit ejerskab i form af fotokopier.
 

 

 

 

 


Julie, Lis Edith, Elisabeth, Grethe og Arne i 1927

 

 

 


   

   

Elisabeth investerede med andre ord i en Kodak Box fotografiapparat. Børnene Arne og Grethe fortæller: ”Mor var en ivrig fotograf. Hun rendte altid rundt med den store kasse og knipsede billeder på livet løs. Hun fremkaldte dem selv i et vaskefad. Negativerne blev spændt ud i en træramme, som så kom ud at hænge til tørre på tørresnoren.”
    Hvor mange billeder hun tog, kan jeg af gode grunde ikke vide, men i Album 1870-1946 er der i hvert fald 80 billeder i perioden 1925 til 1940, hvor det vist ebbede ud.
    Det var ikke bare de traditionelle, opstillede familiebilleder hun tog. Langt de fleste af dem, er taget med stor sans for kompositionen, fortællende en historie og med er glimt i øjet. Da billederne giver et godt indtryk af livet i Nordenskov, bringer jeg efterfølgende nogle eksempler.
    Hvis nogen skulle være i tvivl, er det min mor (datteren Grethe), der har hjulpet med at sætte navn og kommentarer til billederne. Det kan stadig ærgre mig, at jeg ikke havde båndoptageren med den dag:

Det er de første billeder, jeg har, som mormor har taget med sin nye Kodak Box. Især på det første billede, er det tydeligt, at hun er præget af de professionelle fotografers opstillingsbilleder med de stive ansigtsudtryk. Men allerede på det næste billede er der kommet meget mere liv og historie i billedet. Fra venstre mod højre er det på det første billede datteren Grethe, morfars niece Grede Madsen, mormors halvsøster Metha Marie Nielsen, sønnen Arne og datteren Grethe atter engang.
     Grede boede i Esbjerg og Metha i Holstebro, så der har åbenbart af en eller anden grund været søndagskomsammen i Nordenskov.

Her får jeg så lige præsenteret forsiden og bagsiden af huset i Nordenskov. ’Barber’ står der på vinduet. Der er et vindue mere, hvor der står ’Frisør’. Damen og barnet til venstre, kender jeg ikke, men ellers er det Elisabeth, Grethe og Bob. På det næste billede fra gårdsiden er Kaj Age kommet med, det sker ellers ikke så tit. Derimod er Grethe en ret så villig fotomodel.

Høns i gården og børn i hønsegården. Der skete mange spændende ting i den gård:
 

   

   


Grethe mig her og Grethe mig der. Jeg tror. Elisabeth var glad for, hun havde fået en pige og lege med. Den 2 år ældre Arne havde nok mere travlt med æ bønderkarle ude på gaden.

    Fra venstre er det Grethe, der stående i køkkenhaven med sløjfe i håret har fået en ballon. Så skal byens købmand lige høre det sidste nyt fra barber familien. Så er Grethe å æ pot og bagefter på tønden. Og en kæreste blev det også til.
    Hvem er det, spurgte jeg min mor, da jeg tog kæreste billedet frem:
- Det er da mig, svarede hun og slog over i Nordenskov’sk:
- Mæ’ mi’ kjærst æ slawtersøn Kræ’ Hansen.
    Min mor er, som før sagt, datteren Grethe. Men nu kan jeg føje til, at Kræ’ Hansen godt nok ikke er min far. Men der er flere billeder fra de følgende år, hvor de også var kærester, så det har ikke bare været en døgnflue.
    Men der må have gået følelseskludder i forholdet på et tidspunkt, hvilket billedet tydeligt bærer præg af.
 

 
   

Her er mit favoritbillede blandt Elisabeths værker. Jeg har desværre ikke originalbilledet, så det viste er blot en fotokopi, jeg har scannet ind. Så teknisk set er det ikke noget at skrive hjem om.
    Det er den historie, billedet fortæller derimod. Alle og enhver der kigger på billedet, kan se, at der er nogle følelser på spil. Der er en dyb fortrolighed mellem fotografen (se skyggen) og de fotograferede. De fotograferede er ikke glade. De er heller ikke nødvendigvis ulykkelige. Billedet fortæller altså en del af en historie, som man bliver nysgerrig efter at få noget mere at vide om. Hvad mere kan man forlange af et billede?
    Jeg blev i hvert fald så nysgerrig, at jeg prøvede at finde ud af noget mere: Elisabeth med børnene Arne og Grethe har været på den lange rejse fra Nordenskov til København, for at besøge søster Julie og hendes datter Lis Edith. Og nu er det altså ved tide, at Elisabeth, Arne og Grethe skal tilbage igen.
    Billedet er således opstået ved, at det er det indtryk Elisabeth valgte at tage med sig hjem fra København i 1928. Det er en solrig vinterdag, hvor Julie er i fuld gang med sin arbejdsdag med at passe mejeriet og Lis Edith. Umiddelbart efter skal Elisabeth, Arne og Grethe til banegården og tilbage til Nordenskov.
 

     
   

Arne lavede ofte cirkus på gårdspladsen. Det blev efterhånden til noget af en begivenhed og trak, som det ses, et stort publikum. Billetprisen var 2 øre, så det skæppede godt i de store lommer. Bob var en trofast og tålmodig artist til disse begivenheder.

Folketælling 1930 – Ribe amt, Skats herred, Øse sogn, Nordenskov stationsby
Navn                             Alder  Fødested             Stilling
Madsen, Aage Kaj           39      Hjørring              Barbermester
Madsen, Elisabet            34      Skanderborg
Madsen, Revelius Arne        9      Øse Nordenskov
Madsen, Grete                  7      Øse Nordenskov
Madsen Rosa Revelius         2      Øse Nordenskov

 
   


Her er det bagerens Ida, der er fanget af Kodak Boxen. Det var en varm sommerdag på hovedgaden i Nordenskov, hvor Ida med løftede skørter og sutten lige i munden afleverede en tissetår. Samtidig med var hun så optaget af Elisabeths rumsteren med den mærkelige kasse, at hun glemte at slippe skørterne igen.

I 1929 var der familieforøgelse i Nordenskov. Det var Rosa, der kom til verden. På billedet er vi godt nok et par år længere fremme. Hvis man tror, hun var en lille tyksak, tager man helt fejl. Hun er blot klædt godt på, fordi hun i lang tid har ligget alvorlig syg med lungebetændelse. Og der blev passet godt på hende. Mors lille kæledække, som storebror Arne, siger det.
    Som man kan se på billedet, har hun endnu ikke helt sluppet barndomshjemmet. Det gjorde hun til gængæld som 19 årig, hvor hun som den yndigste Rosa rejste til Sverige og ret hurtigt efter stiftede familie med mand og børn på ferieøen Smögen.
    De jävla svenskere beholdt altså Rosa, og lige siden har hun kun lejlighedsvis været tilbage i Danmark. Til gengæld fik vi andre et dejligt sted at holde ferie. Og det gør vi da også - igen og igen - i større og større antal.

Her har vi igen et af mine favoritbilleder, som Elisabeth tog i 1935:
Pigen på billedet hedder Birthe.
Der ud over kender jeg ikke noget til hende.
Men jeg synes, hun ser sød ud.
Det er hun sikkert også i dag,
hvor hun i så fald er på vej mod 90’erne!

Billedkavalkaden slutter så af med dette mesterværk fra 1935. ’Elisabeths piger’ kalder jeg det. Og minsandten om der ikke igen er kommet en lille ny til helt ude til venstre. Der er Ulla, der som rosinen i pølseenden slutter børneflokken af. De øvrige piger er – ud over Ulla – Birthe igen – Rosa, Lis Edith, Grethe og Elisabeths halvsøster Metha Marie.

Hermed er børneflokken i Nordenskov oppe på 4 - og med en barberforretning, der ikke mere går så godt. Så mon ikke det er forklaringen på, at Elisabeth lægger Kodak Boxen på hylden. Jeg har i hvert fald ikke flere billeder fra Nordenskov tiden.

Lis Edith fortæller om sin onkel [Kaj Aage], når hun var på ferie i Nordenskov: Gud, hvor var jeg bange for onkel, når han børstede mine tænder! Jeg var ikke vant til, at der var en mand, der rørte ved mig.

Arne (0-14 år) og Grethe (0-12 år) fortæller om livet i Nordenskov: Dengang var der ingen elektricitet, så vi havde gas lys. Gassen kom fra en stor beholder ude i gården, hvor de kom karbid og vand i. Den udviklede gas blev så ført i rør rundt til lamperne i salonen og i lejligheden.
    Da vi var små spillede mor på orgel - sådan et med pedaler. Så skulle vi have radio, og mor måtte sælge sit orgel, hvorefter far købte radio for pengene. Det var sådan en med løse spoler til at skifte station med. Det var med akkumulator og ledninger og med en meget speciel lugt. Far satte sig foran radioen med ørehøjtalere på, så det kun var ham, der kunne høre noget. Så sad han der og morede sig og grinede. Hvis vi lagde ørehøjtalerne ned i en sølvskål, kunne vi andre også høre. Vi var de første i Nordenskov, der havde radio. Når æ bønderkarle lavede grin med ham, gik de om i gården og pillede ved antennen.
    En dag var Arne faldet af cyklen og blev slået bevidstløs. Han lå i lang tid, hvor mor sad vagt ved ham. Så rakte hun ham en banan, og da han spurgte:
”Er det Fyffes (bananmærke)?” blev hun så glad, for det var tegn på, at der var liv i ham. Den historie har mor fortalt mindst hundrede gange.
    - Nu kan du godt lære at sæbe ind, sagde far en dag til Arne.
Men heldigvis kom der en landmand ind, der hed Peter Bjerre.
- Kender du ikke en dreng, der kan passe køer? spurgte han.
- Jo, du kan få mig, sagde jeg, og så kom jeg ud at arbejde for ham. Da jeg havde gået der en måneds tid, kom der bud, om jeg aldrig kom hjem mere?
    Om vinteren gik vi i skole fra klokken 8 til 4. Om sommeren kun onsdag formiddag. Vi gik 2 år i hver klasse, men det var fordi, der kun var 4 klasser.
    Mor lavede mange vittigheder, fordi vi snakkede så bondsk. Som fx den dag lærerinden pegede på et billede af en ræv ved dens hule, og Arne sagde:
- Det er en ’røv’.
- Og hvad er det? spurgte hun igen og pegede på hullet.
- Det er en ’røv’ hul! svarede Arne.
    Grethe og mor tog altid til Holstebro, og jeg og far tog til Esbjerg. Mor var vist ikke fin nok til dem i Esbjerg.
    - Han hænger i flippen, sagde mor altid drillende, når far trak i det fine tøj med knækflip. ’lille Madsen’ blev han kaldt, han var jo ikke så stor.

Omkring 1934 begyndte det at gå dårligt med barberforretningen. Der var kommet en anden barber til byen, og prisen var kun 50 øre for en klipning og 50 øre for en barbering. Han kunne gå en hel dag og lave ingenting, og først hen ad aften kom kunderne. un om søndagen var der travlt.
     I 1935 solgte far forretningen for 12.000 kroner, og vi flyttede til Esbjerg, hvor han startede en barberforretning i Havnegade. Men den historie fortsætter her:

Note 31: 1938-1975, Islandsgade 27, Esbjerg
 


 

   

Men først kan du lige høre Arne og Grethe fortælle om deres forældre / 14. juli 2004 - 9,5 min / Interviewer Leif Bruun:

Arne Revelius Madsen og Grethe Nielsen (A30.1,gen.4) fortæller om deres forældre / 14. juli 2004 - 10 min

Til toppen