Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

 
    Note 50 til Familiestamtræ
  
 
 


Forside

Familiedata
              
Hovedmenu

   Oversigt

Else Christensen Spangsberg (A20,gen.6)  1836-1915

Elses livshistorie bliver fortalt som følger:
Mine Spangsbergske rødder: 1836-1857: Barndomshjemmet på
                                                                                  Strandby Kro
Note 50: 1836-1857: Barndoms- og ungdomsårene
Note 52: 1857-1915: Else Christensen Spangsberg og Niels Peder Christensen
                                                                                            i Veldbæk 

Note 50: 1836-1857: Barndoms- og ungdomsårene

    
   

Else er ud af den i Esbjerg så kendte Spangsberg slægt. Hun er født og opvokset på Strandby Kro. Her skal man lige gøre sig klart, at vi er i tiden før, der var noget, der hed Esbjerg. Men området hed allerede dengang Strandby, og kroen lå cirka der, hvor Esbjerg-rundkørslen ligger i dag og for enden af Gl. færgevej.
 
   At vejen hed sådan, er fordi kroen var samlingssted for rejsende til Fanø og andre oversøiske steder. Og samtidig var den knudepunkt (se kort) for rejsende fra alle retninger med mad, drikke, overnatning, post og købmandshandel.
   


Idealiseret tegning af Strandby Kro anno 1870 med
fanøfærge, hestedroske og postvogn.

Else er nummer 2 af 6 søskende, og det er altså i dette tilsyneladende slaraffenland hun har levet de første 21 år af sit liv. Men hvordan hun har haft det, har jeg ingen viden om. Derimod kan jeg regne ud, at da hun i 1857 blev gift med gårdejer Niels Peder i Veldbæk, blev hverdagen en ganske anden:

Note 52: 1857-1915: Else Christensen Spangsberg og Niels Peder Christensen i Veldbæk 

 

 

 

   

Morten Christensen Spangsberg
Livet på Strandby Kro fortsatte, også efter at Else var flyttet til Veldbæk. Og i 1863 overtog Elses storebror Morten kroen, da forældrene gik på aftægt. Det gjorde ham til en travl mand. For efter krigsnederlaget i 1964 besluttede regeringen i 1868, at loven om Esbjerg Havn skulle føres ud i livet. Hermed blev Strandby Kro hurtigt til samlingssted for alle tilrejsende, der skulle deltage i det storstilede projekt.
    Efter få år stod det Morten klart, at der var brug for et permanent hotel, og at Strandby Kro lå det forkerte sted i forhold til den nye havn. Så da havnen var færdigbygget i 1875, stod Morten klar med sit nye Spangsbergs Hotel.
     At Morten havde set rigtigt, var der ingen tvivl om. I de efterfølgende år blev hotellet flere gange udbygget og også omdøbt til Hotel Spangsberg, og var helt frem til 1970’erne Esbjergs foretrukne hotel, restaurations- og underholdningssted.
    Morten Christensen Spangsberg var således blandt Esbjergs første pionerer og blev en kendt og velhavende mand med mange gøremål. Han døde i 1891 - kun 56 år gammel.
 


   

 
Spangsbergs Hotel år 1877
 


Hotel Spangsberg år 1900
 

   

Alt dette kan du læse mere om i Mine Spangsbergske rødder 


Til toppen