- gennem forløsning af indestængte følelser

Leif Bruun, Tlf. 75 82 72 80
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
 
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

       Interviews

       Forløs dine traumer

Forløs dine traumer

Artikel fra Vejle Ugeavis:

 

Forløs dine traumer

Det har ikke så meget at gøre med at gå ind og analysere og diagnosticere for at finde frem til den rette behandlingsform, eller for - som detektiver i patienternes liv - at finde frem til fornuftige forklaringer og for at give gode råd, når Leif Bruun fra Frit Sind i Vejle hjælper folk ud af deres traumer med sin såkaldte traumeforløsning. Det er mere et spørgsmål om at gå ind som konsulent og hjælpe folk til selv at se ind i sig selv.
    – For mig er andres personlighed noget unikt, som jeg på ingen måde må blande mig i, siger han. Men sindet kan være hæmmet og forpint af indestængte følelser, og hvis ellers personen er indstillet på det, er det helbredende at hjælpe den fri af dem.
    Det er indlysende nok et følelsesbetonet anliggende. Og følelser er hverken logiske, rationelle eller forudsigelige. Det er ud fra den kendsgerning, at Leif Bruun er kommet frem til en simpel, følelsesstyret proces til forløsning af indestængte følelser:
    Mindreværd, angst, aggressioner, stress og nedstemthed er de uligevægtigheder, folk oftest kommer til mig med, siger Leif Bruun. Han erkender dog, at hvis man grundlæggende vil have ændret sine adfærdsmønstre, er det en længerevarende tålmodighedsproces, man skal igennem. Det er som at vende et stort tankskib i fremdrift, siger han. Typisk har de pågældende brugt et langt liv på at tillægge sig uvanerne, og så må man ikke forvente at få rettet op på det med et snuptag.
    Selv er han stadig forundret over, at det lykkes allerede de første gange at få folk, der kommer til ham, til at leve sig længere ind i sig selv, end de aldrig har været før. Mange tror, at traumeforløsning foregår med vilde og voldsomme følelsesudbrud, men det gør det langtfra. Selvfølgelig bliver man følelsesmæssig berørt, men hele forløbet foregår stille og roligt i trygge rammer.
    Det er nok ikke tilfældigt, at Leif Bruun illustrativt taler om tankskibe, for han er uddannet maskinmester, og har om ikke sejlet med tankskibe så i hvert fald med fragtskibe. For mange år siden røg han selv ind i en dyb depression, og det var på den måde, han begyndte at beskæftige sig med indestængte følelser. Det var i det forløb, han fandt ud af, at mennesker er mere spændende at arbejde med end maskiner, og det har han holdt fast ved lige siden. Men som han siger: Jeg er ikke i tvivl om, at det er min teknisk trænede hjerne, der har givet mig en anderledes indfaldsvinkel til emnet og dermed skabt grobund for den grundlæggende forståelse for, hvad det er, der sker, når følelser ophobes i det menneskelige sind, og - hvad der er nok så væsentligt - hvad man skal gøre for at blive dem kvit igen.


Den gode kommunikation

Det er vigtigt for Leif Bruun at understrege, at der hos ham hverken foregår terapi eller behandlinger.
    – Jeg opfatter mig selv som instruktør, og folk der kommer til mig, er kursister. For det eneste der foregår hos mig, er, at jeg træner mine kursister op til at komme i god kommunikation med sig selv. Det er selvfølgelig en fiks forklaring, men det er samtidig med en meget præcis beskrivelse af, hvad det er, der sker, siger han. Ved at træne tilstedeværelsen op bliver man i stand til at lytte til sin krop og sine følelser, og det er netop, hvad der skal til. Vores sind er stimulus-responsagtigt på den måde, at hvis vi har noget liggende, hvad enten det er følelser eller tanker, som vi ikke har færdigbearbejdet, kommer det frem, hver gang vi i vores nutid oplever et eller andet, der minder om det. De ubehagelige indestængte følelser har man livet igennem holdt sig ubevidst til ved at flygte fra. Under en traumeforløsning mærker man dem og holder fast i dem. Det er genoprettelsen af den gode kommunikation. Så har man gjort, hvad sindet henledte opmærksom på, og så skal man ikke gøre mere. Sindet sørger for resten, og man bliver ledt ned gennem tidssporet og kommer tilbage og gennemlever (forløser) og erkender (bevidstgør sig) de traumatiske oplevelser, så de kommer til at ligge energiflade og fredelige på tidssporet som alle andre erfaringer.

    Det er en gentagende proces, hvor man skræller lag på lag af som at pille bladene af et salathoved. Ét blad ad gangen! Men hvor det er ret forudsigeligt, hvad der er under det næste blad på et salathoved, er det mere spændende med ens egen udvikling. Man aner hverken, hvad der er under det næste blad eller hvor mange, der er tilbage. Hen ad vejen er fidusen at glæde sig over hvert blad, man får fjernet. Frem for at ærgre sig over dem, der er tilbage.


Fødselstraumer

Leif Bruun møder ind imellem nye kursister, der er skeptiske, fordi de har haft en lykkelig barndom, og så må der være en anden årsag til deres uligevægtigheder. Nu behøver det traumatiske liv ikke nødvendigvis starte i barndommen, men det gør det altså for langt de fleste af os. Men typisk ved vi ikke, hvad starten på det hele er, fordi vi har fortrængt det. Så traumeforløsning er i høj grad et spørgsmål om at lære sig selv at kende. Og det er en vigtig del af processen, for det er hele det fundament, man skal bygge sit fremtidige liv op omkring. Desuden er man jo selv den vigtigste person i hele verden, siger Leif Bruun med et smil.
    For øvrigt har han efterhånden stor erfaring med, at det traumatiske liv starter allerede ved fødslen for mange af os. Og så skynder han sig at tilføje, at han ved godt, at de lærde siger, at vi ikke kan huske længere tilbage, end da vi i 2 års alderen fik et sprog. Men når man så spørger de lærde tilbage om, hvor gammel man skal være for at kunne mærke og huske smerter, bliver de påfaldende tavse. Men alle der har overværet en fødsel, kan sige sig selv, at det må være uhyre smertefuldt for barnet. Men selvfølgelig er det rigtigt, at barnet intet sprog har til at opfatte, hvad der er, der sker. Men det er der altså ingen problemer i at sætte ord på, når man i sit voksne liv vender tilbage til det. Det sidste udtaler Leif Bruun for øvrigt også ud fra personlig erfaring. Hvilket man kan læse meget mere op i hans bog - at leve livet levende.
    Endvidere tror Leif Bruun, at det, at mange spædbørn har koliksmerter i flere måneder efter fødslen, i stor udstrækning skyldes eftervirkninger fra denne. Så støtter man sit spædbarn i at græde ud, i stedet for at aflede opmærksomheden, er det traumeforløsning på naturens præmisser, så det batter.


For resten ...                                                            

Lykken - er
at være engageret i det, man gør!

Til toppen