|
Forside
Frit Sind
Kurser
Indestængte følelser
Forløsning af
indestængte følelser
Tidligere kursister
Interviews
Ofte stillede spørgsmål
|
Ofte stillede spørgsmål
1: Hvordan kan du,
der hverken er læge eller psykolog, påtage dig ansvaret for at
behandle andre mennesker?
Læs svar!
2: Er du alternativ
behandler?
Læs svar!
3: Hvilken uddannelse
har du? Læs
svar!
4: Hvor lang tid
tager et udviklingsforløb?
Læs svar!
5: Det lyder til, at
et udviklingsforløb er en stor investering?
Læs svar!
6: Jeg har haft en
lykkelig barndom, så det kan ikke passe, at det er indestængte følelser,
der er årsag til mine uligevægtigheder?
Læs svar!
7: Er det ikke
farligt pludselig at lukke op for voldsomme følelsesophobninger?
Læs svar!
For resten ...
Tiden læger alle sår, siger man.
Ja, men vil man undgå ar i sindet,
må man konfrontere smerterne
og erkende tabet.
1: Hvordan kan du,
der hverken er læge eller psykolog, påtage dig ansvaret for at
behandle andre mennesker?
Hos lægen er man patient, hos psykologen klient, og hos
Frit Sind
er man kursist. Sådan har jeg valgt det for netop at understrege
forskellen. Jeg hverken undersøger, diagnosticerer, medicinerer eller
udfører andre former for behandling. Det nærmeste jeg kommer det, er
faktisk, at jeg opfordrer mine kursister til at søge læge, hvis de føler sig
syge.
Derimod oplærer jeg mine kursister i at forløse følelser. Der er en
evne vi alle havde med fra livets start, men som de fleste af os har
pantsat hen ad vejen. Og det ansvar påtager jeg mig gerne.
Til toppen
2: Er du alternativ
behandler?
Nej! Som besvaret ovenfor (1) er jeg slet ikke behandler.
Dertil kommer, at forløsning af indestængte følelser er den direkte vej
til at fjerne problemernes årsag, og er således ikke alternativ til
noget som helst.
Til toppen
3: Hvilken uddannelse
har du?
Først og fremmest er jeg uddannet ved, at jeg selv har været hele
turen igennem med psykisk udvikling. For 20 år siden, da jeg var helt
nede i kulkælderen, startede jeg hos Livskvalitetscentret Vitafakta i
Vedbæk. Der lærte jeg at forløse indestængte følelser. Samtidig med tog
jeg deres uddannelse som tidslinjeterapeut, og kom således hurtigt i
gang med at være instruktør for andre. Det er nu mange år siden
Vitafakta lukkede, men allerede forinden stod det klart, at vi så meget
forskelligt på, hvad det drejer sig om.
Det blev startskuddet til, at jeg gik mine egne veje og startede med
Frit Sind. De teknikker jeg anvender i dag, minder ikke meget om dem jeg
lærte i sin tid. Det er så også derfor, jeg har lavet min egen
lærebog,
Det menneskelige væsen. Så på den baggrund må jeg vel
siges at
være autodidakt.
Til toppen
4:
Hvor lang tid tager et udviklingsforløb?
Det spørgsmål besvarer jeg altid med
modspørgsmålet: Hvor mange indestængte følelser indeholder du, og hvor
hurtig er du? Det er der selvfølgelig ingen, der kan svare på, og
således heller ikke jeg. På den anden side lægger jeg ikke skjul på, at
et udviklingsforløb er en lang proces med besværligt
tålmodighedsarbejde. For mit eget vedkommende har det taget mange år at
blive traumatisk fri.
- Jamen, har det overhovedet kunne betale sig? møder jeg så
ofte spørgsmålet.
Det gjorde mig mundlam, første gang jeg stod overfor det
spørgsmål, for jeg kender intet alternativ, til det jeg har
gennemført. Jeg stod i sin tid på afgrundens rand: Alkoholiker,
narkoman, psykiatrisk svingdørspatient og / eller selvmord, det var,
hvad jeg havde at se frem til. Da jeg så begyndte at forløse indestængte
følelser, fik jeg gradvis livsmodet tilbage. Det gav mig muligheden for
at kæmpe og komme videre med mit liv. At udvikle mig. Nej, jeg har end
ikke haft tanken om at fortryde det.
For øvrigt behøver andre ikke at have en målsætning
om at blive traumatisk fri. De kan jo blot fortsætte udviklingsforløbet
så længe, de synes, de har behov for det.
Til toppen
5: Det lyder til, at
et udviklingsforløb er en stor investering?
Ja, det er da nok muligt, at det vil reducere ens
økonomiske muligheder i øvrigt. Men ellers er det ikke så dyrt, som det lyder. For det første holder
jeg nogle meget moderate priser. For det andet bruges en stor del af
tiden på at blive oplært i at forløse indestængte følelser. Når man er
nået så vidt, kan man fortsætte forløbet på egen hånd - blot med nogle
få, kortvarige konsultationer.
Til toppen
6: Jeg har haft en
lykkelig barndom, så det kan ikke passe, at det er indestængte følelser,
der er årsag til mine uligevægtigheder?
For det første påstår jeg ikke, at uligevægtigheder ikke også
kan have andre årsager. For det andet behøver de traumeskabende
hændelser ikke at være sket i barndommen. Det er der vist masser af
krigsveteraner, der er eksempler på.
Men derudover er det en almindelig antagelse, at langt de fleste
traumer skabes i den tidlige barndom. Det er også helt almindeligt, at
man i voksenlivet ikke kender til den eller de ulykkelige hændelser. Det
hænger sammen med, at følelserne er fortrængte. Og følelser og tanker
hænger tæt sammen. Så det er alt sammen noget, der er ubevidst for
personen selv.
Til toppen
7: Er det ikke
farligt pludselig at lukke op for voldsomme følelsesophobninger?
Joh, men det er heller ikke det, jeg gør. For det første sikrer
jeg mig altid, at det er kursistens vilje, der er drivkraften. Det vil
sige, at det er kursisten, der kommer til mig - af egen fri vilje. For
det andet begynder man altid at forløse indestængte følelser med en
nutidig, banal hændelse, for derefter at arbejde sig baglæns ned ad
tidssporet. Det vil sige, det er sindet, der bestemmer rækkefølgen og
hastigheden. Og sindet lukker kun op for følelserne i det omfang
kursisten vi er i stand til at rumme dem. Det er hårdt arbejde at forløse
indestængte følelser, og efter godt en time er kursisten kørt flad,
viljen smuldrer og processen går i stå. Bagefter er kursisten typisk
træt, men også lettet og afslappet.
I mine 20 år med forløsning af indestængte følelser har jeg oplevet
mange dramaer, men aldrig dramatiske situationer. Hverken for mig selv
eller andre.
Til toppen
For resten ...
Psykisk udvikling
er ikke så meget et spørgsmål om at lære nyt,
som det er at lære at forstå det, man i forvejen ved.
|
|