- gennem forløsning af indestængte følelser

Leif Bruun, Tlf. 75 82 72 80
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
 
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

    Tidligere kursister

        Kursistudtalelser

        Kursistinterviews

        Kursisthistorier

Kursistudtalelser

Mrk.27: Kender mig selv meget bedre. Er blevet bevidst om rigtig meget, som før var skjult... Synes efterhånden jeg er helt OK på mange måder... Føler ikke længere, at jeg gøre noget for at løse alle(s) problemer... Jeg har fundet nye interesser... Føler mig ikke fastlåst – jeg har muligheder!  Fulde ordlyd

Mrk.16: ..Jeg har indtil nu mødt livet som en lille forskræmt mus... Men, nu er jeg på vej!... Jeg havde jo fuldstændig glemt at være til – danse, elske, synge – glæde mig over livet, leve. Fulde ordlyd

Mrk.15: ...har fået styr på min dårlige samvittighed...er meget gladere... Det er en STOR lettelse.  Fulde ordlyd

Mrk.13: Det du har udrettet for mig, er en kæmpe hjælp på min vej til at blive et helt menneske. Fulde ordlyd

Mrk.11: ...at jeg nu kan bruge mere hensigtsmæssige reaktioner i mit samspil med andre... at jeg ikke mere er bange for mine følelser. Fulde ordlyd

Mrk.9: Det bedste ved Grundkurset:at læse og snakke om tekster i Det menneskelige væsen - at få øjnene op for al muligt... Fulde ordlyd

Mrk.7: Føler mig mere fri. Kommer mere ud... og nyder dette. Er bedre til at snakke med min ægtefælle om de ting, der er svære. Er blevet bedre til at koncentrere mig. Begynder at sige fra.     Fulde ordlyd

Mrk.2: …bliver jeg mere og mere engageret i livet… mere kærlighed til mine nærmeste… gode samtaler med kolleger…Tænker mere konstruktivt… Kan bedre skille vigtigt fra uvigtigt… Kan rose mig selv… Fulde ordlyd

Mrk.55: Det er skønt at føle glæde over bare at være til!!   Fulde ordlyd

Mrk.8: Generelt er jeg blevet mere rask. Fungerer bedre. Bedre humør. Mindre træthed.    Fulde ordlyd

Mrk.38: …Har ikke mere de mange tanker, som gjorde mig ked af det… Bliver ikke sur og gal, som jeg gjorde før… Mit mål er at blive glad og mere rolig indeni. Det er jeg godt på vej til.  Fulde ordlyd

Mrk.14: …meget bedre til det nu. Jeg kan mærke, om jeg har det godt … føle glæde, men også smerte.   Fulde ordlyd

Mrk.24: …Jeg vågner hver morgen med en kæmpe undren… Ikke på en negativ måde. Bare en undren!...Fulde ordlyd  

Mrk.44 Før... et rigtigt stort brokkehoved. Men nu kan jeg… forholde mig til forholdene…Fulde ordlyd

Mrk.10: Tak Leif - fordi du har hjulpet mig til at få det meget bedre.   Fulde ordlyd

Mrk.6: …føler jeg en indre ro. Jeg har sluppet min voksne søn. Før var han altid … i min rygsæk døgnet rundt…. Bryder ikke så nemt i gråd som før - er ikke så frembrusende - mere lyttende - kan klare stilheden... Min mand og jeg er kommet hinanden nærmere. Fulde ordlyd

Mrk.61: ... Jeg troede den var ”glemt”, men det var den ikke... Det var hårdt at måtte konfrontere sig med det, det kostede en del tårer... Jeg erfarede, at jeg senere har kunnet tænke tilbage på begivenheden uden at få en knude i maven og uden at blive ked af det... I tiden efter har jeg fået det meget bedre med mig selv. Før kunne jeg godt føle det, som om jeg var i et sort hul og mine bekymringer fyldte alt for meget. Jeg opnåede at få det overskud, jeg havde brug for, så jeg nu kan tage lettere på tingene... Fulde ordlyd

Mrk.36: ... blive bedre til at mærke, hvad jeg føler... men det gør ondt ... jeg er jo ikke vant til at håndtere livet, når det gør ondt... svært at lære at give slip og lade sindet svare... det er en stor gevinst at kunne være helt afslappet i nuet. Fulde ordlyd  

Mrk.20: ...der er en god stemning. Det samme gælder med, at der opstår en venskabelighed - der er dejligt - men uvant fra andre behandlingsformer... Både min mand og min søn siger, jeg er blevet gladere... mere nærværende. Jeg ser også på min mand med nye øjne. Fulde ordlyd

Mrk.29: Har været nede ved Leif 3 gange. Har søgt ham på grund af, at jeg tror, at der er sket ting i mit liv, som jeg ikke har fået afsluttet, og som giver mig problemer nu... Første gang jeg var der, var det meget hårdt. Jeg oplevede ting, som var meget imod min vilje at genopleve. Men det føltes som en befrielse bagefter... jeg har en dejlig ro på mig, når jeg har været der... Førhen kunne jeg kun være her alene, når jeg lavede et eller andet.   Fulde ordlyd  

Mrk.40: Da jeg begyndte hos Leif Bruun , var jeg meget frustreret over ikke at kunne kende mig selv og havde det faktisk dårligt med mine omgivelser... Men med en simpel teknik og hårdt arbejde har jeg nu meget  nemmere ved at håndtere vrede på en konstruktiv måde. Det har resulteret i bedre forhold til mine omgivelser. Jeg er blevet mere glad og friere, og leder ikke længere efter musehullet, når jeg er i større forsamlinger. Hvad det er, der sker er svært at forklare, det skal faktisk opleves. Fulde ordlyd

Mrk.33: ... noget er rykket inde i mig. Jeg mærker mig selv bedre, og reagerer derfor mere umiddelbart  ... er fuld af håb om, at dette kan bringe mig videre. Jeg ved det har været godt, og jeg føler mig ikke mere skrøbelig, som jeg frygtede, men mere "klar". Det er ikke mirakuløst, men bare bitte små forbedringer i det daglige, som giver mig mod og opmuntring. - Mao: Det virker sgu!!!!  Fulde ordlyd

Mrk.17: Efter et kursus hos Leif Bruun er jeg blevet et mere tilfreds menneske. Før kunne jeg faktisk ikke le af en vits, uden det var et påtaget grin. Men efter at være blevet ført tilbage igennem mit liv, hvor der har været mange traumatiske oplevelser, har jeg fået styr på dem og kan i dag le, så jeg får tårer i øjnene. ... Jeg er en meget glad og tilfreds kunde, som har fået noget ud af det, ... - Tak for hjælpen Fulde ordlyd

Mrk.23 ...mine med- og modspillere har ikke altid kendt og fulgt min "drejebog", ikke anerkendt mine hensigter, til stor frustration for mig... Jeg var således vældig motiveret... et par af Leif Bruuns bøger "gik rent ind"... Jeg forundres over den lethed og optimisme jeg føler efter hver kursusgang... Jeg tror, at mit liv vil blive mere mangfoldigt... - En glad kursist Fulde ordlyd

Mrk.12 ...for at få styr på min generthed og nogle meget generende følelser af mindreværd... Jeg er især meget imponeret af hvordan det med forholdsvis simple teknikker er muligt at løsne op for de knuder i sindet... Det bedste af det hele er at de uhensigtsmæssige reaktioner er blevet færre, og især at når de optræder, har jeg meget bedre overblik over hvad der foregår... Det er faktisk nødvendigt at prøve det... - En tilfreds kursist Fulde ordlyd

Mrk.26: ...Giv dig selv muligheden for, at opleve / leve dit liv med nye briller... Det er som at få en ny chance, når man ser mest sort... Det kræver motivation, åbenhed og mod... det kræver en tid, før du mærker virkningen. Så pludselig letter det og du får livet tilbage ved ”at være” på en anden måde... Du bliver tilbudt en metode, hvor du ser tågerne lette og solen skinne. Fulde ordlyd

Mrk.48  ...Jeg er et rodehoved, har altid været det... og udøver uhensigtsmæssig, hæmmende indflydelse på mit engagement og positivitet... Jeg har igennem Leif Bruuns kursus lært meget om mig selv og om de processor der udløser min adfærd... Jeg kan anbefale alle, der har lyst til på en ligefrem måde at arbejde med sig selv, til at gennemgå et kursusforløb... - En tilfreds kursist  Fulde ordlyd


For resten ...                                                          
Noget af det mest lærerige
man kan foretage sig,
er at skrive om sig selv!

Kursistudtalelser (fulde ordlyd):

Mrk.2: Efterhånden som jeg får mere overskud, bliver jeg mere og mere engageret i livet. Jeg får gjort flere ting, jeg har lyst til. Mærker mere kærlighed til mine nærmeste. Har gode samtaler med kolleger. Tænker mere konstruktivt (kører ikke i ring). Kan bedre skille vigtigt fra uvigtigt (og slippe det uvigtige). Kan rose mig selv for gode idéer.

Til toppen

Mrk.6: Efter 12 kurser føler jeg en indre ro. Jeg har sluppet min voksne søn. Før var han altid i mine tanker - som det sidste, inden jeg sov - det det første, når jeg vågnede. Han var med i min rygsæk døgnet rundt.
   
Jeg har mere styr på mine følelser. Bryder ikke så nemt i gråd som før - er ikke så frembrusende - mere lyttende - kan klare stilheden. Jeg kan nemt slappe af. Min mand og jeg er kommet hinanden nærmere.

Til toppen

Mrk.7:
·     
Føler mig mere fri.
·     
Kommer mere ud, har flere besøg og nyder dette.
·     
Kan begynde at undlade indblanding, når jeg overværer en konflikt.
·     
Er bedre til at snakke med min ægtefælle om de ting, der er svære.
·     
Er blevet bedre til at koncentrere mig.
·     
Jeg er ikke mere så bange for den tavshed, der kan opstå.
·     
Er mere opmærksom på følelser, der viser sig som fysisk ubehag.
·      Begynder at sige fra.

Til toppen

Mrk.8:
·     
Jeg har fået et mere afslappet forhold til min far og kan bedre se det positive i ham.
·     
Tager ikke mere tingene så nøje og kan bedre acceptere, at jeg ikke forsøger at gøre alle handlinger 100 % korrekt.
·     
Er blevet bedre til at vælge, hvilke handlinger jeg ikke har lyst til at lægge så megen energi i.
·     
Er blevet klogere på, hvilke forhold jeg er vokset op under. Det giver mig større forståelse af mig selv.
·     
Generelt er jeg blevet mere rask. Fungerer bedre. Bedre humør. Mindre træthed.
·     
Er endnu ikke kommet på arbejdsmarkedet. Men det virker mere realistisk, end da jeg begyndte i Frit Sind.

Til toppen

Mrk.9: Det bedste ved Grundkurset:
·     
at læse og snakke om tekster i Det menneskelige væsen
·     
at få øjnene op for al muligt, jeg ikke var klar over før, om kommunikation
·     
at opleve, at jeg ikke var alene om at være på ”Herrens Mark”

Til toppen

Mrk.10: Tak Leif - fordi du har hjulpet mig til at få det meget bedre.

Til toppen

Mrk.11: Det bedste for mig på Grundkurset er,
·     
at jeg er fortsat, selvom det indimellem har været svært. Men jeg ved at øvelse gør mester.
·     
at opleve den støtte disse aftener giver, ved at blive accepteret som den person jeg er på godt og ondt.
·     
at jeg nu kan bruge mere hensigtsmæssige reaktioner i mit samspil med andre end angst og panik.
·     
at jordforbindelsen er bedre, ryggen rankere og nemmere til smilet, der kommer fra hjertet.
·     
at jeg ikke mere er bange for mine følelser.

Til toppen

Mrk.12: Jeg har deltaget i kurset i 3-4 måneder, og gik ind i det for at få styr på min generthed og nogle meget generende følelser af mindreværd. Jeg er blevet meget overrasket over hvorledes hændelser helt tilbage fra barndommen har indflydelse på nogle af de uhensigtsmæssige reaktioner, som jeg gerne vil væk fra.
  
Jeg er især meget imponeret af hvordan det med forholdsvis simple teknikker er muligt at løsne op for de knuder i sindet, jeg ikke ved egen hjælp har kunnet få has på.

  
Det bedste af det hele er at de uhensigtsmæssige reaktioner er blevet færre, og især at når de optræder, har jeg meget bedre overblik over hvad der foregår.

  
Til slut vil jeg lige sige at det er vanskeligt at forklare hvad der sker – det er faktisk nødvendigt at prøve det for at få en klar fornemmelse af det. Jeg havde læst Leif Bruuns bøger på forhånd, men alligevel er det helt anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Med venlig hilsen
- En tilfreds kursist

Til toppen

Mrk.13: Det du har udrettet for mig, er en kæmpe hjælp på min vej til at blive et helt menneske.

Til toppen

Mrk.14: Jeg har altid haft svært ved at forholde mig til mig selv, og det der sker i mig. Men synes, jeg er meget bedre til det nu. Jeg kan mærke, om jeg har det godt (og om andre har det godt), føle glæde, men også smerte.

Til toppen

Mrk.15: Personlige gevinster:
·     
kan meget bedre gøre noget for min egen skyld uden at få dårlig samvittighed.
·     
synes jeg har ret til at sige noget over for andre, hvis jeg vil.
·     
tænker ikke mere på, at X har svigtet mig og børnene, da de var små. Mener det stadig, men han har ikke kunnet andet.
·     
har fået styr på min dårlige samvittighed.
·     
mærker efter, hvad jeg vil / ikke vil, og handler efter det - langt hen ad vejen.
·     
er meget gladere.
·     
får det ikke dårligt, hvis X er uenig med mig. Det står mig klart, at vi ikke behøver at være enige. Vi kan have det godt sammen alligevel. Det er en STOR lettelse.

Til toppen

Mrk.16: Jeg har følt skyld hele min tilværelse. Følt skyld, når Mor var syg – forsøgte (forgæves), at dække over hendes sygdom. Jeg følte mig anderledes, ikke ”god nok/OK”, med en syg Mor og en fordrukken Far. Engang troede jeg:
·     
Hvis jeg er en god pige – bliver Mor ikke syg igen.
·     
Hvis jeg er en god pige – kommer Far ikke fuld hjem.
·     
Hvis jeg er en god pige – får vi det godt alle sammen, sammen.

Det er i forbindelse med kontroverser og uoverensstemmelser af forskellig art i mine omgivelser, har jeg påtaget mig skylden – også når jeg overhovedet ikke var direkte involveret. For, HVIS jeg havde været forudseende, kunne jeg måske have afværget pågældende situation. Alt sammen med det ene formål, at undgå vredesudbrud, som jeg i mit inderste er så bange for.

Jeg har indtil nu mødt livet som en lille forskræmt mus – hele tiden er på vagt over for, hvad sker der i mine omgivelser både fysisk og psykisk, hvor og hvornår kommer det næste bagholdsangreb?
    Men, nu er jeg på vej! Jeg havde jo fuldstændig glemt at være til – danse, elske, synge – glæde mig over livet, leve. Jeg kan nu glæde mig over det fantastiske under det er, selv at kunne (turde) gå en tur. Hører fuglene, ser og dufter havet, der hele tiden, altid er i bevægelse, på vej. Regnen køler min pande, solen varmer min kind. Oplever vinden der blidt, til tider hårdhændet, bevæger/rusker i græs, buske og træer, alle ”leger” med, bøjer/føjer sig, men retter sig derefter op, stærkere end før og fulde af selvværd. Jeg er levende, i live!

Til toppen

Mrk.17: Efter et kursus hos Leif Bruun er jeg blevet et mere tilfreds menneske. Før kunne jeg faktisk ikke le af en vits, uden det var et påtaget grin.
   
Men efter at være blevet ført tilbage igennem mit liv, hvor der har været mange traumatiske oplevelser, har jeg fået styr på dem og kan i dag le, så jeg får tårer i øjnene.
   
Jeg ved heller ikke, hvad der ligesom sker på kurset, men det virker og det er det bedste af det hele. Og hukommelsestræningen er god, for den kan man ligesom selv bruge ved selv at stille sig selv spørgsmål fra før i livet. Som fx: ”Hvad oplevede du sidst, da du var ved vandet.” Hvor man så må tvinge sig selv til at huske det, for det går man normalt ikke at spekulerer over.
   
Jeg er en meget glad og tilfreds kunde, som har fået noget ud af det, og om det er en selv eller hjælpen/troen Tro kan flytte bjerge,  så der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker aner.
- Tak for hjælpen

Til toppen

Mrk.20: Jeg har det godt med at komme her - der er en god stemning. Men samtidig føles det også lidt underligt, at være i dit private hjem. Det samme gælder med, at der opstår en venskabelighed - der er dejligt - men uvant fra andre behandlingsformer.
   
Det eneste negative - det er når du bruger ordet misfølelse. Det blokerer et eller andet i mig. Men ved nærmere eftertanker, er det muligvis helt tilbage fra min skolegang - hvor jeg ikke turde stille spørgsmål til noget, jeg ikke forstod.
   
Grundkursusaftenerne har virkelig været en prøvelse. Det, at være så tæt på hinanden, er meget svært for mig. Når jeg selv er her, har jeg det fint. Men lige så snart de andre kommer ind ad døren, føler jeg, at der bliver lagt en kappe, noget tungt ned over mig. Jeg kan mærke, hvordan jeg trækker mig ind i mig selv. Jeg har svært ved at sidde ordentligt ind til bordet, når der er andre. Sidste gang blev jeg så ked af det. Da kom følelsen af lille skolepige, at være dum, kan ikke finde ud af det. Men i aften, havde jeg det helt anderledes. Jeg havde ikke følelsen af, at det var svært. Jeg kunne uden videre sætte mig ind til bordet.
   
Både min mand og min søn siger, jeg er blevet gladere. Jeg tror også, jeg er blevet mere nærværende. Jeg ser også på min mand med nye øjne.

Til toppen

Mrk.23: Mit udgangspunkt ved mødet med livet selv og tilværelsens små og større besværligheder har typisk været et forsøg på at være på forkant, velforberedt og handlekraftig. Det har dog vist sig, at mine med- og modspillere ikke altid har kendt og fulgt min "drejebog", ikke anerkendt mine hensigter, til stor frustration for mig. I sådanne situationer finder jeg mig selv fastlåst i reaktionsmønstre, som jeg med mit hoved tager afstand fra, men ikke evner at slippe fri af. Alt for megen energi bruges ufrugtbart og min oplevelse var, at noget stod i vejen. Der skulle ryddes op. Jeg var således vældig motiveret, da jeg stødte på Leif Bruuns navn og teorier om psykisk udviklingsarbejde. Min nysgerrighed og interesse blev skærpet efter at have læst et par af hans bøger, som "gik rent ind". I en behagelig atmosfære og ved hjælp af en tilsyneladende ganske simpel spørgeteknik har Leif formået at hjælpe mig til at genopleve situationer fra mit liv, som angiveligt har haft betydning for udviklingen af mit nuværende jeg. Jeg forundres over den lethed og optimisme jeg føler efter hver kursusgang, på trods af den udmattelse, der også følger intenst følelsesarbejde. Jeg tror, at mit liv vil blive mere mangfoldigt i takt med, at jeg magter at nuancere billedet af mine handlemuligheder og kvaliteter. Hertil giver Leif Bruun en hånd...
- En glad kursist

Til toppen

Mrk.24: Jeg har fået nemmere ved at acceptere en evt. misfølelse. Jeg kan være i den og ligesom kigge på den. Jeg kan også bedre acceptere, hvis der er noget, jeg er bange for. Det gør, at jeg har nemmere ved at føle mig ok.
   Jeg vågner hver morgen med en kæmpe undren over, hvad jeg laver her, og hvad det hele er til for. Ikke på en negativ måde. Bare en undren!. Er det udvikling?

Til toppen

Mrk.26: Giv dig selv muligheden for at fokusere på og reorganisere dine tanker, følelser og måden ”at være på”.

Giv dig selv muligheden for, at opleve / leve dit liv med nye briller.

Det er som at få en ny chance, når man ser mest sort.

Det kræver motivation, åbenhed og mod.

Jeg mener det er som at få et nyt liv ved hvidvaskning af det gamle og teknikker i at styre de negative følelser der tager livet af en.

Du skal være villig til at investere tid og tålmodighed. Dette er ikke gjort i en håndevending.

Du skal ikke give op, det kræver en tid, før du mærker virkningen. Så pludselig letter det og du får livet tilbage ved ”at være” på en anden måde.

Du bliver tilbudt en metode, hvor du ser tågerne lette og solen skinne.

Til toppen  

Mrk.27:
Er blevet meget  bedre til at lytte til min krop.
Kender mig selv meget bedre.
Er blevet bevidst om rigtig meget, som før var skjult.
Synes efterhånden jeg er helt OK på mange måder.
Derfor har jeg heller ikke nær så meget dårlig samvittighed mere.
Føler ikke længere, at jeg gøre noget for at løse alle(s) problemer.  

Har nu et udmærket forhold til min søster. Opfatter ikke længere faste meninger om alt muligt som et problem. Hun har lov til sine meninger – og jeg har lov til mine! Det respekterer hun nu (nok fordi jeg selv gør det!)

Er heller ikke bitter på X længere. Vi skal dog stadig arbejde med vores forhold og passe på, det ikke glider tilbage i de gamle vaner, dvs. give os tid til at tale sammen og ikke bare udveksle informationer.

Jeg har fundet nye interesser og synes, det er godt at bruge tid og penge på min egen glæde (maleri, musik, natur, glaskursus, meditation m.m).

Jeg er kommet mine mål nærmere, hvilket viser sig ved, at jeg generelt er gladere og mere afslappet end før – og derfor langt bedre til at tage tingene, som de kommer. Ligeledes er jeg blevet bedre til at mærke, hvad jeg gerne vil/ikke vil - og enten vælge at stå ved det og tage konsekvenserne eller bevidst vælge at give efter på dette punkt!

 Føler mig ikke fastlåst – jeg har muligheder!

Til toppen  

Mrk.29: Har været nede ved Leif 3 gange. Har søgt ham på grund af, at jeg tror, at der er sket ting i mit liv, som jeg ikke har fået afsluttet, og som giver mig problemer nu.
Har det meget svært, for min mand har lige forladt vores hjem. Det er ikke nemt, når man har været to og nu er alene. Det har jeg ikke været i 30 år.
Første gang jeg var der, var det meget hårdt. Jeg oplevede ting, som var meget imod min vilje at genopleve. Men det føltes som en befrielse bagefter.
Jeg har en del uro og kan ikke sætte mig til at se fjernsyn. Men jeg har en dejlig ro på mig, når jeg har været der. Det er dejligt. Efter sidste gang kunne jeg sætte mig ned og se en film - uden at gå fra den. Førhen kunne jeg kun være her alene, når jeg lavede et eller andet.
Det betyder også, at jeg bedre kan styre mine tanker, så de ikke kører i ring.
Det negative er, at jeg tror, at jeg er blevet lidt mere sårbar. Håber på, at jeg kan få en mere positiv indstilling til livet, end jeg har det nu.

Til toppen  

Mrk.33: Jeg vil starte med at fortælle, at det nu for alvor kan mærkes, at noget er rykket inde i mig. Jeg mærker mig selv bedre, og reagerer derfor mere umiddelbart på, når andre forsøger at tvinge/manipulere deres mening eller behov ned over hovedet på mig.
Jeg har det fint og er fuld af håb om, at dette kan bringe mig videre. Jeg ved det har været godt, og jeg føler mig ikke mere skrøbelig, som jeg frygtede, men mere "klar".
Det er ikke mirakuløst, men bare bitte små forbedringer i det daglige, som giver mig mod og opmuntring. 
- Mao: Det virker sgu!!!!

Til toppen  

Mrk.36: Inden jeg startede, tænkte jeg, at bare jeg kunne blive bedre til at mærke, hvad jeg føler, ville jeg få det bedre, men det gør ondt at kunne mærke, og jeg er jo ikke vant til at håndtere livet, når det gør ondt. Jeg plejer jo at være stærk og skubbe følelserne i baggrunden - mine egne altså - ikke de andres!
   
Det er nemme spørgsmål, der stilles på kurset, men svært at lære at give slip og lade sindet svare. Jeg er overbevist om, at det er en stor gevinst at kunne være helt afslappet i nuet. Det er ellers svært i en stresset hverdag.

Til toppen  

Mrk.38: Jeg er ikke så tit ked af det mere. Har det bedre indeni. Er ikke frustreret over ting, som ikke sker. Har ikke mere de mange tanker, som gjorde mig ked af det. Prøver i stedet at forstå, hvorfor tingene er, som de er. Prøver at lade Egon være Egon. Bliver ikke sur og gal, som jeg gjorde før.
   
Mit mål er at blive glad og mere rolig indeni. Det er jeg godt på vej til. Jeg gør meget mere for mig selv. Kan mærke, at mit forhold til Egon har ændret sig til den positive side. Føler mig mere glad for ham. Prøver at tænke på de positive ting ham siger til mig og bruge dem til at føle mig elsket. Arbejder fortsat på ikke at være mor for hverken Egon eller andre.

Til toppen  

Mrk.40: Da jeg begyndte hos Leif Bruun , var jeg meget frustreret over ikke at kunne kende mig selv og havde det faktisk dårligt med mine omgivelser. Jeg fattede ikke, hvorfor det var blevet sådan. Når jeg f.eks. blev vred, kunne jeg ikke styre det og hørte (fattede) ikke, hvis nogen prøvede at stoppe mig.
Men med en simpel teknik og hårdt arbejde har jeg nu meget  nemmere ved at håndtere vrede på en konstruktiv måde. Det har resulteret i bedre forhold til mine omgivelser. Jeg er blevet mere glad og friere, og leder ikke længere efter musehullet, når jeg er i større forsamlinger. Hvad det er, der sker er svært at forklare, det skal faktisk opleves.
- Hilsen fra Mrk.40

Til toppen  

Mrk.44: Før kunne jeg gå og være sur på alt og alle, et rigtigt stort brokkehoved. Men nu kan jeg simpelt hen ikke forstå de andre på arbejde. At de gider brokke sig og gøre ubetydelige ting til store problemer. Alle småting skal vendes og drejes. Jeg kan ganske kort blive i tvivl, om det er mig, der har taget skyklapper på, så jeg ikke kan se problemerne. Men nej, jeg kan mærke, at jeg kan forholde mig til forholdene, og har også en mening om dem.

Til toppen  

Mrk.48:  En opfordring til at dykke ned i dit sind og løsne de knuder som ikke spejderne lærte dig at binde. Jeg er et rodehoved, har altid været det, men måske ikke i den form som der sikkert associeres til når man læser ordet ”rodehoved”. Jo mit skrivebord er måske ikke det mest ryddede, kategorier og ordenssystemer hellere ikke optimalt, men jeg er også forholdsvis ung endnu, og disse etableres vel efterhånden som nødvendigheden kræver. Det ydre kan jeg distancere mig fra, men der hvor rodet virkelig viser sin forstyrrende tilstedeværelse, er det indre rod. Det rod som uforskyldt eller selvmedvirkende har fået lov til at ophobe sig over årene, fordi jeg har ladet stå til og ikke følt overskud til at tage fat, det rod som ubevidst og nu mere bevidst griber ind i min hverdag, mit liv, og udøver uhensigtsmæssig, hæmmende indflydelse på mit engagement og positivitet i mine aktiviteter, og måske værre endnu, skaber problemer for mig i mit forhold til andre mennesker. Det indre rod er grunden til min opfordring. Jeg tror alle i en eller anden grad har noget de gerne vil have bedre. Der er kun en vej: Start med dig selv! Er det forholdet til andre mennesker, forholdet til sig selv, vejen er den samme. Alting har en ”naturlig” årsag, dermed mener jeg at individuel adfærd og situationsbedømmelse er udviklet med individet gennem opvæksten. Det er gennem de erfaringer mennesket gør sig gennem livet at det danner sin unikke karakteristik. At være unik er ikke noget som man gør sig, det er man i og med at man er til. Men på hvilket plan vil man tillade sine særegenhed, på hvilket plan af bevidsthed. Ofte tror man sig bevidst om sit liv, at ”jeg selv styrer og bestemmer”, selvfølgelig vil man helst det, for der er vel ikke nogen mere skummel tanke end den at være styret af andre, mere ukendte, kræfter. Fakta er dog at sådan forholder det sig; vi er præget i stor grad til impulsivt at handle, tænke og reagerer uden at være bevidst derom. Selvkontrol bliver et relativt begreb. Men at blive sig bevidst, et meget fint og ofte brugt udtryk, giver muligheden for større kontrol og styring, øget bevidsthed gør at man kan være på forkant med uhensigtsmæssig adfærd, adfærd som fratager entusiasmen og devaluerer livet. Jeg har igennem Leif Bruuns kursus ”psykisk udvikling” lært meget om mig selv og om de processor der udløser min adfærd. Værktøjerne kræver ikke større behændighed og kunnen end vilje til at arbejde med sig selv. Tonen er afslappet, men stemningen er ikke til afslapning, for der er jo et formål med at man er der. Jeg kan anbefale alle, der har lyst til på en ligefrem måde at arbejde med sig selv, til at gennemgå et kursusforløb ved Leif Bruun. Hvis man mener der findes en ”naturlig forklaring”, finder det sandsynligt at man kan forbedre sin adfærd og ønsker mere af livet end det man synes at få ud af det, så har Leif Bruun et Kursusforløb der fylder på din viden og dit engagement i hverdagen, men hvor det er dig selv der styrer farten og siden hen i større grad styringen over dig selv.
Venlig hilsen 
- En tilfreds kursist  

Til toppen

Mrk.55: Det bedste er, at jeg kan mærke mine følelser - altså de gode følelser. Jeg kan sidde lige så stille og føle mig nærmest lykkelig, som Steffen Brandt synger det. Og også vise det og sige det højt. Det er skønt at føle glæde over bare at være til!!

Til toppen

Mrk.61: Jeg hørte første gang om Leif Bruun og hans ideer på min arbejdsplads, hvor han var og holde et foredrag. Jeg hørte ikke det hele, men nok til at jeg blev interesseret i han idé.

Jeg var i en periode af mit liv, hvor det hele var vokset mig lidt over hovedet. Jeg besluttede derfor, efter moden overvejelse, at prøve hvad det var.

Det er svært at sætte ord på, hvad det er, men jeg har lært, at det er mig selv, der skal løse op for de ”glemte” ting, der ligger i mit indre. Teknikken er ikke svær at lære, men det er benhårdt arbejde.
Man bliver nødt til at konfrontere sig selv med de uforløste ting, der ligger godt gemt af vejen i sit indre. Nu er det jo ikke uden grund man har gemt det væk. Det har man netop, fordi det gør alt for ondt at blive mindet om det.

Jeg tror mennesker tit vælger den lette vej og stuver tingene væk i en lille kasse i hjernen. Der ligger de godt og er ganske ufarlige for en, men på et tidspunkt fylder tingene alligevel så meget, at man ikke kan blive ved med at rumme dem, derfor får man det dårligt.

Jeg havde en hel bestemt begivenhed, som jeg havde brug for at få hentet frem. Jeg troede den var ”glemt”, men det var den ikke og det var faktisk det, der dukkede frem den allerførste gang jeg var hos Leif.
Det var hårdt at måtte konfrontere sig med det, det kostede en del tårer.
Det var ikke noget, der skete lige efter, men nærmere noget, der kom ganske langsomt.
I de første par dage, efter jeg havde været hos Leif, var jeg meget træt. Jeg tænkte meget over de ting, jeg havde talt om og tvang derved mig selv til at hente det frem gang på gang. Jeg erfarede, at jeg senere har kunnet tænke tilbage på begivenheden uden at få en knude i maven og uden at blive ked af det.
I tiden efter har jeg fået det meget bedre med mig selv. Før kunne jeg godt føle det, som om jeg var i et sort hul og mine bekymringer fyldte alt for meget. Jeg opnåede at få det overskud, jeg havde brug for, så jeg nu kan tage lettere på tingene.
Jeg tænker stadigvæk meget over tingene, men hvor jeg før stuvede dem væk, når det hele blev for svært, har jeg nu lært at løse det efterhånden.

Leif har lært mig noget, som jeg helt sikkert kan bruge i mit liv.

Til toppen


For resten ...                                                     

Et menneske er lige så levende
som sin kommunikation.