Venlighed
Opmærksomhed
Hjælpsomhed
Rummelighed *

Skåret helt ind til benet er ovenstående grundelementerne i, hvad olf etikette drejer sig om:
* Man hilser pænt på medspillerne med et venligt og åbent sind.
* Man udviser opmærksomhed og følger med i hinandens spil.
* Man hjælper hinanden, hvor det er formålstjenligt.
* Man rummer egne og andres frustrationer på en kærlig måde.

Alt sammen med det formål at alle får mulighed for at have det rart og hyggeligt. For selvfølgelig er det en stor del af formålet med at spille olf. Men det ændrer ikke på, at det er spillet, der har førsteprioritet. Så de lange dybe samtaler, må man lade vente til hul 19, og stoppe snakken og hyggen, når en spiller står for slag. 

Forberedelserne begynder allerede inden du tager hjemmefra. Der er rigtig mange ting, man skal huske og have i orden. Lav din egen tjekliste og følg den, hver gang du skal ud at spille. For hvis du står på første teested, og højlydt ærgrer dig over et eller andet, du har glemt, er du allerede i gang med at nedbryde stemningen for dig selv og andre.

    Gør dig selv den tjeneste at tilføje dette punkt til din tjekliste. Tag en tuschpen og sæt 2 mærker på alle dine bolde!

Inden du går ud til 1. teested, så -
* Sluk mobiltelefonen eller sæt den på lydløs!
* Put pitchfork, markeringsmærke, tees og én bold i lommen!

Når det er dit holds tur på 1. teested, flytter du din bag frem. Ikke hverken 5 eller 10 meter bagved. Men helt frem, så du er klar til at gå fremad med det samme. Det gælder også, når du kommer frem til din bold. Og stil altid baggen, så den står i synsretningen, når du slår. Så er du aldrig i tvivl om, hvor du har den og har dermed tryghed for, at den ikke er i vejen for dit sving, eller er på vej ned ad bakken.

Spillerne slår ud efter først-til-mølle princippet.

    Og dog, hvis der er spillere, der slår væsentligt kortere end andre, er det en fordel, at de slår ud først. Så kan de gå mod deres bold straks efter, at sidste spiller har slået ud.

Når det er din tur, og du går ind på første teested, siger du din bolds identifikationstegn. Sig det højt, så er der størst chance for, at både dig selv og andre kan huske det.

Lige inden du tager din opstilling, kigger du tilbage og siger højt: ”Go’ tur”. Det er god måde at fortælle selv de mest tungnemme, at nu skal de være stille.

Når en af medspillerne skal slå stiller du dig i god afstand skråt bagved ham/hende. Når han/hun indtager sin opstilling, står du stille, du tier stille og du retter hele din opmærksomhed mod vedkommende. Det skal du være klar til. For det er aldrig ham/hende, der skal slå, der skal vente. Nu er det egentlig ikke så meget den, der slår, du skal have opmærksomheden mod, som det, at du skal ’fange’ hans/hendes bold og følge den, så du kan være behjælpelig med at finde den igen.

    Der er mange, der tror, de skal kommentere en medspillers slag. Det er absolut ikke tilfældet. Men en kort ros - hvis der er anledning til det - tager de fleste imod med tak.

    Derimod er det en god idé, hvis bolden ikke er lige ud ad fairwayen, at man giver den et par ord med på vejen. Fx:

* Den ligger i venstre side af fairway.

*  Den ligger et par meter inde i semirough.

*  Den gik ind i roughen.

*  Det er lige ved den lille sjove busk.

*  Det er i retning af skorsten bagved.

    Det skal ikke udvikle sig til nogen diskussion, eller samtale i det hele taget. Det er blot nogle hurtige kommentarer, der i fællesskab hjælper med at få ind på lystavlen, hvor bolden skal findes lidt senere.

Når spilleren har drivet ud eller slået ud, går man uophørligt i raskt tempo ud til den nærmeste bold og tager opstilling der.

    Hovedreglen er, at den bold der ligger længst væk fra flaget, er den næste. Også selv om der ligger en anden bold et eller andet sted i roughen og venter. Der er dog den undtagelse, at hvis spilleren af en eller anden grund ikke er klar, tager den spiller, der ligger næst længst væk, over.

Hvis en bold kommer på afveje – i en retning, hvor der er mulighed for, der opholder sig andre, råber man øjeblikkeligt ”Fore!”, så højt man kan.

Hvis en spiller kommer så dårligt ud af bunkeren, at det straks efter igen er hans/hendes tur, tilbyder man selvfølgelig at rive for ham/hende.

Opslåede tørv skal lægges på plads.

I tvivlstilfælde om regler, kan det være en god idé at spille hullet færdigt med 2 bolde - og lade matchlederen træffe afgørelsen efterfølgende.

Når man har gjort sit indspil, parkerer man sin bag ved siden af greenen - imellem flaget og udgangen til det næste hul.

    Hvis man bruger olfvogn, holder man sig i god afstand fra teesteder, greens og forgreens. Det betyder så også, at man ikke må køre imellem green og greenbunker.

    I visse situationer kan det være en fordel at parkere baggen, førend man laver et kort indspil. Når man er færdig med indspilsjernet, lægger man det så synligt som muligt mellem hullet og baggen.

Nedslagsmærker skal rettes op.

Når en spiller tager sin opstilling til at putte, skal de andre være opmærksomme på følgende:

*  Man må aldrig stå i puttelinjen. Hverken bagved hullet eller spilleren.

*  Pas på ikke at skygge!

*  Hold passende afstand!

*  Stå stille!

*  Ti’ stille!

Hvis bare der er det mindste sandsynlighed for, at ens bold på greenen ligger til gene for andre, går man uopfordret hen og markerer den.

    Dog med den undtagelse, at hvis næste spiller har indtaget sin stance, gør man det ikke. For så skal man som sagt stå stille!

Man stopper aldrig op midt i sit put, og spørger, hvor mange slag er det nu, jeg ligger i. For i så fald udstiller man for alle, at man har sine tanker et forkert sted. Og det er da for dumt.

Når man selv har puttet, går man hen og samler sin bold op af hullet, ’gør den færdig’, eller markerer den hvis nødvendigt.

Man træder aldrig i andres puttelinjer, og éns fødder er altid mindst 30 centimeter fra hullet.

Når der er puttet færdigt, går alle uophørligt over mod det næste hul, så der bliver plads til eventuelle spillere bagfra.

    Undervejs væk fra greenen siger spillerne højt og tydeligt, hvor mange slag de har brugt. Først og fremmest siger man det til markøren, men det er også en god idé, at de andre hører det.

    Kan en spiller og vedkommendes markør ikke blive enige om antal slag, så noter hver jeres antal, og lad matchlederen afgøre det efter runden.

Det er også en god idé at få ført scorekortet, så snart man er i passende afstand fra greenen. Så er man færdig med det hul, og er klar til at koncentrere sig om det næste. Og det er altså ikke noget, der tager mange sekunder. Og oftest kan de spillere, der putter færdig først føre scoren, mens de venter. Så er de klar til - uden ophold - at gå over til det næste hul og drive ud. Helt uden spild af tid!

Husk at tage kasketten af,

inden du takker medspillerne

for en go’ omgang Olf!

*) Golf er en sport for gentlemen, siges det. I olf er det lige så vel en sport for kvinder, desuden opfatter jeg mange gange gentlemen som arrogante og virkelighedsfjerne, så den betegnelse er ikke brugbar. I stedet opererer jeg med begreberne venlighed, opmærksomhed, hjælpsomhed og rummelighed. Her er det nok det sidste begreb, der kræver en uddybende forklaring:

Frustrationer er en del af olfspillet. Hvis man har et handikap, der berettiger til 25 ekstra slag, fortæller det, at man på en runde typisk har mindst lige så mange dårlige slag. Hermed kan man lige så godt gøre sig klart, at man oplever frustrationer lige så mange gange. Det betyder ikke, at frustrationerne udebliver, men at man kan håndtere dem for sig selv på en mere behersket måde. For selvfølgelig skal de håndtere, udleves og anerkendes, så man kan komme videre på en forløst måde.

Alternativet er, at man bliver blå i hovedet bandende og svovlende, smider med udstyret og skælder ud på uheldige omstændigheder, banen, vejret og medspillerne. Det forløser ikke noget som helst - tværtimod, bygger det spændinger op, som på et eller andet tidspunkt bliver eksplosionsagtige.

Så vidt, så godt: Forløs frustrationerne på en behersket måde. Så enkelt ville det være, hvis alle var psykisk ligevægtige, men det er vi ikke. Man kommer ikke igennem livet uden at få lig i lasten, har en klog mand engang sagt. Jeg ved ikke, hvordan, han er kommet frem til det resultat, men jeg tror, han er langt tættere på sandheden, end godt er. ’Ligene’ opfatter jeg som mindreværd, vi har fået på grund af følelsesmæssige nederlag, der gør, at vi agerer på ubevidste måder, når livet kommer for tæt på. Disse ubevidste rollespil kan udføres i mange forklædninger:
* Udadvendt snakkende som et vandfald, kommenterende alt
* Indadvendt tavs og fraværende
* Professoragtig med lange, højtravende forklaringer
* Klassens klovn, der med alle midler kæmper for at få andre til at grine
* Mandehørm, larmende med sjofle vittigheder
* Og så videre …

Og hvad har det så med olf at gøre? Ja, det har det i høj grad. For deltagelse i en olfmatch er et socialt anliggende. Og olfspillet er præget af enkeltmandspræstationer, hvor man er til eksamen, hver gang man stiller sig op ved bolden. Jeg har ofte tænkt på, at det må være tilsvarende følelser en bokser gennemlever, når han kravler op i ringen, halvnøgen, i projektørlyset med de råbende tilskuere hele vejen rundt og kigger over på den ’uhyggelige’ modstander. Der er ingen steder, man kan gemme sig.
    Bokseren har den mulighed, at han kan bruge alle selvsuggestionens muligheder for at puste sig op, skubbe mindreværdet væk, og bilde sig ind, at det er ham, der er den uhyggelige. Den mulighed har golfspilleren ikke, han/hun står alene i stilhed med sine hæmninger og skal lave et frit olfsving i total balance.

 Det er som sagt, når livet kommer for tæt på, vores mindreværd bliver restimuleret - og sætter os på automatpilot - med rollespil til følge. Helt uden at vi gør os det klart. Og hvis alle på olfholdet gør tilsvarende, kan det udvikle sig til et større teaterdrama - uden instruktør, og med aktører, der er ude af sig selv. Det kan gå frygtelig galt - hvilket også forekommer fra tid til anden.

Det er her, etikettereglerne har deres berettigelse. De tilsigter netop, at man drosler ned for dramaet og i stedet bruger energierne på olfspillet. Stille, roligt, venligt, imødekommende, hjælpsomt og kærligt.

For resten ...                                

Ret beset

er vi ikke andet end

små, forkælede børn,

der kan tabe sutten!