Jeg er født i Esbjerg - som ægte esbjergenser med rødder i begge Spangsberg slægterne. Og helt i tradition med denne gren af slægten havde jeg en så voldsom fødsel, at jeg var traumatiseret, allerede inden livet startede.
    Min far havde i mange år Shell flaskegasdepotet i Esbjerg og min mor arbejdede i mindst lige så mange år som tarmsorterer hos Schaub & Co. Alt imens opvoksede jeg i Jerne, gik på Rørkjær Skole, blev udlært automekaniker hos Autoforum, læste til maskinmester på Esbjerg Maskinmesterskole og arbejdede i flere omgange som arbejdsmand, smed og elektriker på Andelssildeoliefabrikken.
    Derefter drog jeg ud i den store verden i et par år som officer i Søværnet med rednings- og inspektionsskib til Grønland og Færøerne, efterfulgt af et par år i handelsflåden. Så blev jeg forelsket og gift, hvilket blandt meget andet lykkeligvis medførte 2 børn. Det fik mig til at indskrænke mit univers til det jyske. Det blev nødvendigvis på landjorden, hvor jeg gennem årene har haft flere spændende jobs. Mit hovedjob må siges at være de 12 år, jeg var teknisk chef på et stort slagteri ved Give.

Ægteskabet kørte med årene mere og mere skævt, og min ægtefælle gik tilsvarende mere og mere over til at bruge psykisk vold, så jeg til sidst så mig nødsaget til at flytte hjemmefra. På grund af et usælgeligt hus, blev det en langstrakt og opslidende skilsmisse. Hun manipulerede også med vores børn, så de med tiden vendte mig ryggen. Det betyder så desværre, at jeg hverken har kontakt til dem, eller mine 5 børnebørn. Det kan du læse mere om i bogen Partnervold og fortielser.

Men det er lykkedes at komme i kontakt med mig selv. Det tog også 10 års hårdt arbejde med psykisk udvikling. Det har udviklet mine sociale færdigheder og mit livssyn og givet helt nye muligheder for livskvalitet.
    Det gav mig også mod på at starte kursusvirksomheden Frit Sind - gennem forløsning af indestængte følelser - med det mål at videregive den viden og de erfaringer, jeg har gjort mig med psykisk udvikling, så også andre kunne få glæde af det. Det lykkedes for så vidt også fint, men markedsføringsmæssigt var jeg ikke smart nok, så for ikke at køre sur i det, droslede jeg ned igen.

Jeg har stadig eftervirkninger af mit tidligere traume, der begrænser mig. Dertil kommer mit genstridige vestjyske sindelag, som jeg da gudskelov stadig har i god behold. På den baggrund har jeg erkendt, at det er bedst for både mig og min omverden, at jeg bor alene. Og efterhånden som jeg har vænnet mig til både det og mit arbejdsfrie liv, går det rigtig fint - med masser af overskud til mine skriverier, golf, fællessang, højskoleophold, og hvad jeg ellers render ind i.

klik på billedet og åbn pps-filen

             For resten ...                                                            
Da ikke to mennesker er ens,
er det helt legalt
at føle sig anderledes.