Leif Bruun, Tlf. 75 82 72 80
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

Opråb

    5. artikel

 

 

Fødselstraumer (5. artikel)

1. artikel: Mange bliver traumatiseret allerede ved fødslen

2. artikel: Befolkningens psykiske tilstand

3. artikel: Det offentliges behandling af psykisk uligevægtige

4. artikel: Hvordan opstår traumer, og hvad gør de ved os

5. artikel: Hvordan forløser man traumer

6. artikel: Det hæmmede sind / Det frie sind

 

5. Hvordan forløser man traumer

Når traumer og dermed indestængte følelser er årsagen til menneskers uligevægtigheder, må deres forløsning være den direkte vej til at fjerne problemernes årsag. Det er den filosofi, jeg har arbejder ud fra de sidste 20 år.
    Forløsning af følelser er en evne vi alle havde med fra livets start, men når sindet bliver følelsesmæssigt overbelastet, gør det for ondt, og vi holder op med at bruge den. Så når mennesker med traumatiske uligevægtigheder kommer på kursus hos mig (Frit Sind), er det den evne, jeg hjælper dem med at genoptræne.
    Traumeforløsning, kalder jeg den proces, jeg benytter mig af. Kort fortalt, så udnytter jeg den kendsgerning, at de indestængte oplevelser hænger sammen som perler på en snor op gennem tidssporet. Ved - så at sige - at vende udviklingen på hovedet, begynder jeg i nutid. Jeg får kursisten til at genkalde sig en hændelse med traumatiske restimuleringer, der er sket inden for de sidste dage. Den hændelse får jeg så vedkommende til at fortælle detaljeret om - og derved leve sig ind i. Herved spænder kroppen op og forløser de tilhørende følelser. Oftest er det blot en banal hændelse og hurtigt efter indtræder en lettelsestilstand og en erkendelse af, hvad det var, der skete i situationen.
    Da de traumeskabende hændelser som sagt hænger sammen som perler på en snor, dukker snart efter den næstfølgende hændelse op, og processen gentages. På den måde arbejder man sig trin for trin ned ad tidssporet: Kroppen spænder op, følelserne forløses, lettelsestilstand og erkendelse af, hvad det var, der skete. Kursisten er på den måde i fuld gang med at forløse traumer - og at lære sig selv at kende.
    Det er ikke sådan, at man lige pludselig befinder sig midt i en voldsom primærhændelse. Processen skal gentages mange gange, inden man nærmer sig noget voldsomt. På den måde suger man energierne ud af primærhændelsen fra mange indfaldsvinkler. Og først når kursisten er klar til det, bliver vedkommende lukket ind.
    Hele sikkerheden består i, at der er kursistens vilje, der er drivkraften. Jeg sikrer mig altid, at det er kursisten, der kommer til mig af egen fri vilje, og jeg presser aldrig på. En enkelt traumeforløsning tager som regel en 1 time til 1½. Så er energien brugt op, viljen forsvinder og processen går i stå. Så er der ikke andet at gøre, end at runde af og få kursisten til at gå ud i livet og samle kræfter til næste gang. Typisk 14 dage efter. Men igen, hvis kursisten på det tidspunkt, er nede i et ’hul’, så udsætter vi det, og nøjes eventuelt med en afklarende samtale.
    Jeg har i årenes løb oplevet mange dramaer, men aldrig noget dramatisk. Derimod må jeg erkende, at der jævnligt er kursister, der kun kommer til mig en enkelt eller kun få gange. Det er simpelthen mennesker, der ikke har overskuddet til at konfrontere sig selv. Dem er det så med at få rundet af så pænt som muligt, så de opfatter nederlaget så lidt som muligt. Jeg har helt ærligt ikke ressourcer til at hjælpe dem yderligere.
    Det er også her, at jeg som enkeltperson uden diplomer og guldrandede papirer må erkende, jeg har mine største udfordringer. For det gør det ekstra svært at overbevise folk om, at de skal bruge så meget energi og tid på at komme videre. Igen og igen bliver jeg overhalet indenom af mirakelmagere, der lover guld og grønne skove på rekordtid.

Men heldigvis har jeg gennem årene lært mange at kende, som har stået det igennem. Men det er noget spøjst noget at arbejde med. I begyndelsen er folk meget skeptiske over for mig. Når vi så kommer i gang, og de kan mærke, at det rykker, bliver jeg sat op på en piedestal. Men jeg bliver hurtigt pillet ned igen, for et psykisk udviklingsforløb veksler mellem to skridt frem og et tilbage, og under tilbagegangen er det mig, der må stå på mål for ulykkerne. Så kommer den dejlige givende periode, hvor vi indgår i et godt samarbejde og kursisten haler den ene gevinst hjem efter den anden. Slutfasen er sværest for mig. Det er, når kursisten finder ud af, at der er så mange andre spændende ting i livet, det er sjovere at bruge tiden på end at snakke med mig om mismod og dårligdomme. Det er her jeg lige skal minde mig selv om, at det sådan set er det, det hele tiden har været målet med det hele, og at projektet er lykkedes.

I min bog Det menneskelige væsen giver jeg meget mere fyldestgørende forklaringer på ovennævnte.


For resten ...                                                        
Psykisk udvikling - er
et spørgsmål om at vikle sig ud af noget,
man tidligere har viklet sig ind i!

Til toppen

Til næste artikel