Leif Bruun, Tlf. 75 82 72 80
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

Skolekammerater

    Klassebilleder

    Andet godt

    Klasseliste
       Inspiration

 

 

Klasseliste

Klasselisten har siden starten i 2001 udviklet sig til et digert værk på over 40 sider. Fyldt med data, oplysninger, minder og historier om langt over 100 elever og deres lærere af de nævnte skoleårgange.

Idéen med Klasselisten er, at medlemmerne på den måde har muligheden for at orientere hinanden om deres liv og færden. Klasselisten er således et løbende projekt, der gerne skal fortsætte til sidste mand - som jo nok bliver en pige - lukker og slukker.

Hvis du er én af de heldige, er Klasselisten lige noget for dig. Om du så vil være medlem eller ej, bestemmer du selv. Det koster lige meget - nemlig ingenting!

Hvis du vælger at være aktiv med, bestemmer du selv, hvad der skal stå under dit navn. I modsat fald bliver det stykket sammen af, hvad vi andre mener at vide.

Det præciseres både her om i Klasselisten, at oplysningerne skal behandles fortroligt. Ikke fordi der er nogen, der bliver hængt ud - bestemt ikke! Heller ikke fordi oplysningerne er særlig personlige. Men simpelthen fordi, der er nogen, der ikke ønsker at figurere på hverken Internettet eller andre offentlige medier. Og det skal selvfølgelig respekteres.

Alt det betyder så, at hvis du er én af de 'heldige', accepterer ovennævnte fortrolighedspolitik og ønsker at være med, skal du såmænd bare bede mig om at sende Klasselisten til dig.

Indtil videre påtaget jeg mig jobbet som den, der indsamler og formidler nye data. Derimod er det et fællesanliggende at opsøge, kontakte og aktivere så mange af vores klassekammerater og lærere som muligt. Så har du oplysninger, håber jeg, du vil sørge for, at de bliver orienteret om dette projekt, så vi kan få dem 'aktiverede'.

Jeg håber, du er med på idéen og glæder mig til at høre fra dig.

Hvis du mangler inspiration
til at lave din egen profil til Klasselisten,
 så klik her!