Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

Skriverier

Opråb

Frit Sind

Så'n syn's jeg

Golf og mig

Familiedata

Skolekammerater

Mig selv

Skriverier

Samlingen af mine trykte bøger, der kan købes i boghandlen og/eller lånes på biblioteket, ebøger, artikler og meget andet, er efterhånden blevet så omfattende og befinder sig ud i alle verdenshjørner, så det kniber med at holde rede på dem. Derfor har jeg lavet efterfølgende 'Skriveri oversigt' i alfabetisk rækkefølge med tilhørende henvisninger.

Skriverierne er under løbende bearbejdelse,
det giver rettelser og ændringer.
eSkriverierne er altid up to date,
den mulighed har jeg ikke med de trykte bøger!

 

Skriveri oversigt

- at leve livet levende
- beskriver et omfattende psykisk udviklingsforløb - som du med garanti aldrig har hørt om det før!

Det er min egen traumatiske livshistorie, det drejer sig om. I bogen giver jeg forklaringen på hvordan jeg blev traumatiseret, hvordan det påvirkede mit liv, og om hvordan jeg kæmpede den lange, seje kamp for at blive traumatisk fri.

Alt sammen fortalt usentimentalt og uden bagtanker, idet hensigten med at udgive - at leve livet levende er at godtgøre, at der er en vej, hvis man har viljen og tålmodigheden til at gøre indsatsen.

Læs mere her!

Beddes de bedste
Min mor, Grethe Nielsen fik aldrig fortalt sin livshistorie. Men med denne samling vittigheder, er der blevet lindet lidt på døren til hendes righoldige, humoristiske liv.
   
Især i de 23 år hun arbejdede som tarmsorterer hos Schaub & Co i Esbjerg blev vittighederne flittigt suppleret. Hendes arbejdsplads kender jeg ikke så meget til, men jeg har erfaringer med slagterimiljø og akkordræs, så det har på alle måder været hårdt.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at det er med humorens hjælp, hun klarede de mange år i stiv arm uden at kny. Også fordi jeg ventede ofte på, at hun kom hjem fra arbejde for at høre de sidste nye Schauberter.

Læs mere her!

Det menneskelige væsen
- eller det væsentlige ved mennesket
giver først og fremmest det teoretiske grundlag for det psykiske udviklingsforløb, jeg beskriver i - at leve livet levende: Hvordan opstår traumer, hvad gør de ved os, og hvordan bliver man dem kvit igen?

De 2 bøger er således opstået parallelt, idet jeg i  udviklingsforløbet hele tiden udbyggede min forståelse for indestængte følelser og deres forløsning. Og samtidig med indbyggede min livserfaring og dermed forståelse for, hvorfor vi er de mennesker, vi er - og hvad der er det væsentlige ved mennesket.

Det er intet mindre end, hvad denne bog drejer sig om.

Læs mere her!

Familien Revelius baglæns

                  - små skæve historier fortalt i tidsmæssig baglæns rækkefølge

Det var min morfar der bragte navnet 'Revelius' ind i familien. Desværre rakte det ikke til mig og mine søskende, fordi min mormor var fornærmet på sine svigerforældre. Så det er kun min mors søskende og deres efterkommere, der kan bryste sig af det - som de eneste i Danmark, så vidt som jeg har kunnet finde ud af det.

Læs mere her!

Familiedata
- er et omfattende værk med stamtræer, billeder, interviews, livsbeskrivelser, historier og ja ligefrem familieskrøner.

Læs mere her!

For resten ...
Titlen dækker over en masse korte, rammende tekster, jeg har skrevet. Faktisk er vi igen tilbage i begyndelsen af mit udviklingsforløb, hvor jeg i nødens stund startede med at lave denne:

Den hurtigste sejr,
man kan vinde,
er at blive ikke-ryger!

Op igennem årene er der så fortsat, og der kommer hele tiden nye For resten ...' er til.

Sjovt nok ændrer de karakter, som tiden går. Om det så er fordi, jeg udvikler mig, eller fordi jeg er ved at blive gammel, skal jeg lade være usagt.

Læs mere her!

Frit Sind
- gennem forløsning af indestængte følelser - hed min kursusvirksomhed.

Læs mere her!

Golf og mig

Golf er en uhelbredelig sygdom,
som det er en fornøjelse
at leve med!

Når man har det sådan, hvilke historier og andre skriverier kan der så ikke blive ud af det.

Læs mere her!

Indestængte følelser

- forårsager psykiske uligevægtigheder.
Forløsning af de indestængte følelser
er således den direkte vej
til at opløse problemernes årsag!

  • Hvordan opstår de?
  • Hvordan udvikler de sig til traumer?
  • Hvordan bliver man dem kvit igen?

Det er så det, jeg efter bedste evne vil bruge dette skrift til at give mine forklaringer på.

Læs mere her!

Ledelse

- er at arbejde med mennesker.
Effektiv ledelse er at respektere dette!

- står der på forsiden af denne lille bibel. Sådan opfattede jeg det nærmest, da jeg efter 20 års henlæggelse læste den på ny. Hensigten var at revidere den med udgivelse for øje. Men det blev kun til et par småjusteringer, for jeg er stadig fuldt ud enig i bogens påstande.

Jeg er ikke religiøs, så betegnelsen bibel betyder blot, at det gav et kick at genfinde mig selv i disse holdninger. Også fordi de var skyld i, at jeg i sin tid mistede mit job på Lego.

Læs mere her!

Min Mormors familie
Som alle andre har jeg 4 bedsteforældre. Mere specielt er det nok, at jeg har lavet en bog med tilhørende stamtræer for hver af dem for at beskrive deres slægtshistorie. Til sammen beskriver de således mine aner.

 Læs mere her!

Mine Spangsbergske rødder
Som alle andre har jeg 4 bedsteforældre. Mere specielt er det nok, at jeg har lavet en bog med tilhørende stamtræer for hver af dem for at beskrive deres slægtshistorie. Til sammen beskriver de således mine aner. 

Læs mere her!

Mine Spangsbergske rødder
-
er også udgivet som trykt bog i en reduceret / forenklet udgave.

 Læs mere her!

Mine Spangsbergske rødder
- handler selvsagt om Spangsberg slægten, og da denne spillede en hovedrolle i tiden før der var noget, der hed Esbjerg, kan bogen også læses som en historisk bog for området fra år 1700 til 1868.

Et stamtræ der udvikler sig
til en spændende historie om livet
i det barske Vestjylland - i tiden før,
der var noget, der hed Esbjerg.

Mit Bruun'ske ophav
Som alle andre har jeg 4 bedsteforældre. Mere specielt er det nok, at jeg har lavet en bog med tilhørende stamtræer for hver af dem for at beskrive deres slægtshistorie. Til sammen beskriver de således mine aner.

 Læs mere her!

Mit livs puslespil
I mine ihærdige forsøg på at samle brikkerne til mit livs puslespil er jeg nu oppe på 4 bøger

Læs mere her!

Morfars fine aner
Som alle andre har jeg 4 bedsteforældre. Mere specielt er det nok, at jeg har lavet en bog med tilhørende stamtræer for hver af dem for at beskrive deres slægtshistorie. Til sammen beskriver de således mine aner. 

Læs mere her!

Mormors billeder

I 1925 besluttede min Mormor sig for
at blive amatørfotograf.
Det kom der mange spændende billeder ud af
og historier ikke mindst!


Læs mere 
her!

Operation debatstorm
Fyldepennen.dk
er en hjemmeside med cirka 3000 besøgende om dagen, hvor forfattere frit kan debattere. D
et triggede mig bare, at der sad nogle få ’debattører’ og kvalte enhver form for debat i fødslen. Recepten var hver gang den samme: Lidt på den ene side, lidt på den anden og så fortsatte de med deres egne kæpheste, som mange gange intet havde med emnet at gøre, og som derfor stoppede den egentlige debat.
   
Det gav mig idéen til, at jeg kunne ’kvæle’ dem ved i hurtig rækkefølge starte nye - mere eller mindre håbløse debatter. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke var klar over, hvilken hvepserede jeg stak hånden ind i, og at det udviklede sig helt ude af min kontrol.

Læs mere her!

Operation læserbrev
Gennem de sidste år har jeg forsøgt mig med forskellige læserbreve i avisen og gjort den erfaring, at de skabte lige så meget røre, som hvis man kastede en sten i et i forvejen oprørt hav.
    Det kunne selvfølgelig sige noget om mine læserbreve, men den tanke fortrængte jeg hurtigt ved at indtage den holdning, at læserbreve ikke er det papir værd, de er skrevet på.
    For at fastholde fortrængningen besluttede jeg mig for at bombardere en kendt meningsdanner med kritiske læserbreve. Lykkedes det mig ikke at gøre en forskel, havde jeg bevist min påstand.

Læs mere her!

Opråb
Jeg ved, at vi er forfærdelig mange, der har haft en så voldsom fødsel, at vi er traumatiserede, allerede inden det egentlige liv startede.

Læs mere her!

Partnervold og fortielser
-
er denne bogs titel
, fordi det er, hvad det drejer sig om. Den beskrivelse udviklede sig langt mere omfattende og dramatisk, end jeg på nogen måde havde forestillet mig. Et wakeupcall vil jeg kalde det, der gav mig et nyt syn på det liv, jeg har levet - og dermed en større ballast til det liv, jeg lever i dag.

Det er indlysende, at det er min personlige beretning. Men de problematikker jeg beskriver, må være kendte for de fleste familiemennesker. Så det vil undre mig meget, hvis nogen kan læse den uden at få flashbacks til hændelser i eget liv - og dermed blive klogere på sig selv.

Læs mere her!

Psykiske uligevægtigheder
En bog om hvordan psykiske uligevægtigheder i udpræget grad har præget mit liv.

Læs mere her!

Rask må det gå

- siger de i Esbjerg.
Andre siger, det er Danmarks Chicago.
Jeg siger, at Esbjerg har
en fantastisk udviklingshistorie!

Læs mere her!

Skolekammerater
Som en følge af mit personlige udviklingsprojekt gik jeg i gang med at 'samle' mit liv op. Med hensyn til skoletiden - 45 år tidligere - gjorde jeg det ved at kontakte alle de skolekammerater, jeg kunne finde tilbage til. Der kom der mange historier, billeder og andet godt ud af.

Læs mere her!

Smederim og brokker: Artikler, historier, vittigheder, ordlege og alt mulig andet godt!

Læs mere her!

Spangsberg slægten

- har ført meget med sig lige fra
en kendt opdagelsesrejsende
over byens førende hotel
til flødeboller.
Ja, og hele Esbjergs forhistorie såmænd!

Læs mere her!

Så vidt jeg husker
-
ligger også i forlængelse af - at leve livet levende på den måde, at jeg gerne vil fortælle, at mit liv også har været andet end traumatiseringer.
    Og så er sandheden nok nærmere den, at bogen er lavet, fordi jeg elsker at skrive og slet ikke kan lade være.
    Det har så givet mig den bonusgevinst, at jeg er blevet bevidstgjort om, at jeg har haft et spændende og oplevelsesrigt liv, og det deler jeg  gerne med andre.

Så vidt jeg husker er ikke en selvbiografi, men en samling beskrivelser af små og store oplevelser, jeg har haft livet igennem. Alle fortalt usentimentalt - udelukkende med fokus på de enkelte oplevelser.

Læs mere her!

Så'n syn's jeg
Mit samfundssyn er ret så kritisk. Jeg synes, der sker så meget forkert - både i den store verden og i vores egen lille andedam. Det er ikke noget, jeg skilter med i min dagligdag, men det er heller ikke noget, jeg skjuler.

Læs mere her!

Verdenshistoriske Tidslinjer
Hvorfor studere digre værker om verdenshistorien, hvis den kan forstås meget bedre ved at kigge Tidslinje diagrammer?
    Ja ok, nu tog jeg munden for fuld, men diagrammerne er et godt supplement til historiestudier, idet de giver overblik og dermed større forståelse. Så meget kan jeg i hvert stå inde for.

Læs mere her!


Klik på billedet for at læse artiklen!
 


”Jeg er personligt blevet ret glad for Leif Bruuns bøger og jeg ser frem til
at læse flere af dem, for jeg hygger mig på forskellig vis hver gang.”
- skriver Inge Jørgensen – ejer af boganmelderbloggen Hverdagens baggaard

Udtalelse: "De Bruunske 'bøger' er ikke for dem, der vil have pynt  til reolen eller læse i sengen.... Jeg holder immer udkig efter nye tiltag i forlagsverdenen for at være på forkant med udviklingen og vide, hvad initiativrige unge finder på for at kunne få deres tanker, ideer, historier, ud til de læsere, som alle forfattere længes imod... Forfatteren Leif Bruun, går en anden vej...    Læs hele anmeldelsen her
-
Fyldepennens boganmelder                    
 


For resten ...                                                              

Et fællestræk ved gode forfattere er,
at de har nogle væsentlige budskaber,
de brænder efter at anskueliggøre.

Til toppen