Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

Forside

Familiedata
           Hovedmenu

   Familieskrøner Oversigt
                  

Mormors billeder

I 1925 anskaffede min Mormor et Kodak Box fotografiapparat, for hun havde besluttet sig for at blive amatørfotograf. Det krævede så også, at hun købte råfilm, fremkaldervæske samt alle andre remedier til det hjemmelavede mørkekammer. Endvidere skulle der laves trærammer til at spænde de fremkaldte billeder op, så de kunne hænges til tørre.

Men uanset hvad, så døde han, og Mormor mødte kort efter Morfar i Esbjerg, hvor de begge boede. Morfar var udlært barber og frisør - sådan rigtig med svendebrev og det hele. De blev gift og købte sammen en Barber og Frisør Salon i landsbyen Nordenskov lidt nord for Varde.

Hermed var Morfars arbejdsliv lagt i faste rammer med klipning og barbering af den mandlige del at befolkningen i Nordenskov og omegn. Det samme kan man sige om Mormors arbejdsliv, for hun anskaffede sig en gruekedel, en symaskine og en ’gris’, som er et eller andet djævelskab med en pude, der kan pustes op med damp og bruges til at presse bukser og jakker med, har min onkel Arne fortalt mig. Så når mændene kom til Morfar for at blive klippet og barberet, havde de søndagstøjet med, så Mormor kunne vaske, rense, reparere og presse det.   

Det vender vi selvfølgelig tilbage til, men nu synes jeg, vi skal se nogle af Mormors billeder:

Barber og Frisør Salonen i hovedgaden i Nordenskov med hushjælpen Anne med datter og Mormor med Grethe og Bob

Morfar og Grethe i Barbergården

Kusine Grede, Mormors halvsøster Meta, og Arne der holder lillesøster Grethe i hånden. Hun er lidt betuttet over al det fotografi halløj, men hun vænner sig hurtigt til at blive en rigtig fotostjerne - i Nordenskov i hvert fald!

Grethe viser sin nye dukkevogn frem

Jeg går ud fra, det er nogle af de første billeder hun lavede, og så må man sige, at hun har fået godt fat i teknikken, for de står rimeligt skarpe. Finishen kunne godt være bedre med afskæring af kanter. Personerne er lidt kunstigt opstillede, som det er typisk for familiebilleder. Men det skinner tydeligt igennem, at Mormor har sans kompositionen og lyst til at fortælle en god historie med levende personer.

Til toppen

Forhistorien
Mormor er opvokset i Holstebro under fattige kår. Faderen var arbejdsmand med tilfældige jobs, der kun lige gav til dagen og vejen. Moderen kom fra mere velstillede kår, hvor faderen var smedemester og moderen distriktsjordemoder, så hun havde svært ved at indstille sig på de nøjsomme vilkår, og ægteskabet gik dårligt. Men det blev da til to børn. Først mormors søster og et år efter til Mormor. Herefter var moderens kræfter også opbrugt. ’Dårlige nerver’ blev diagnosen, og hendes familie fandt et behandlingssted i København, hvor hun blev indlagt. Hermed var ægteskabet reelt opløst, og hun døde i 1914.

Alt det fortæller så ikke noget om, hvorfor Mormor ville være amatørfotograf, men det skal vi nok komme tilbage til. Men først skal vi se nogle flere billeder. Mormor er nu på fineste vis begyndt at fortælle historier med sine billeder:

Høns i Barbergården og børn i hønsegården.
Det er Grethe og Arne på billederne og et par af Norrenskows bønderka’le

Grethe med sløjfe og ballon i Barbergården


By sladder i Købmandsgården.
Grethe er ved at fortælle købmanden de sidste nyheder fra Barbergården.
Og sådan fortsatte det livet igennem for hende. Hun var godt skåret for tungebåndet og var altid klar med en god historie.

Til toppen

Forklaringen
Søster Julle kom som sagt i ulykkelige omstændigheder (som det med rette hed dengang) og blev deporteret til København. Julle og Mormor blev således adskilt med stor afstand og 2 broløse farvande imellem sig. Telefonen var opfundet, men ikke brugbar for hvermand, at besøge hinanden var kun muligt med lange mellemrum. Så der var kun posten til at besørge den løbende kontakt.
    Julle levede et trøstesløst liv som enlig mor, med et job der ikke kastede meget af sig og et ensomt liv blandt fremmede. Det skinnede klart igennem for Mormor i Julles breve. Modsat hende selv med masser af besøgende og kontakter og med egne og andres børn tumlende rundt i gården.
    Der var ingen af dem, der var trænede i at have en udviklende skriftlig kommunikation, så det var mest med korte sætninger om vind og vejr, sygdomme og andre dårligdomme. Sagt direkte, så lignede brevene hinanden til forveksling, hvis der da ikke lige var sket et eller andet opsigtsvækkende i nabolaget.

Kunne Mormor løse op for denne negative udvikling? Det får vi at vide i næste afsnit. For lige nu skal vi se nogle flere billeder:

Grethe å æ pot og Grethe og Arne å æ tønde

Grethe mæ´ si´ kjærst æ slawtersøn Kræ´Hansen. Hvorfor Grethes øjne er prikket ud, kan man kun gisne om!

Grethe og Grethe højt til hest

Til toppen

Opklaringen
Mormor var oprigtigt bekymret for Julle, men hvad skulle hun gøre. Det brugte hun mange nattetimer på at gruble over, og det var ikke befordrende for hendes eget travle liv.
    Det var her, hun fik idéen til at anskaffe et fotografiapparat, så hun kunne sende sin stakkels søster billeder af det livlige liv i Nordenskov med børnene og deres kammeraters leg i gården og meget andet. Som tænkt så gjort, Mormor tilsidesatte egne behov og begav sig ud i at blive amatørfotograf.

Så er det vist på tide, at vi ser nogle flere af de omtalte billeder:

Arne lavede ofte cirkus i Barbergården. Det var noget af en begivenhed i Nordenskov og trak, som det ses, et stort publikum. Billetprisen var 2 øre, så det skæppede godt i de store lommer. Bob var en trofast og tålmodig artist til disse begivenheder. Det var nok her, Arne grundlagde sit talent som handelsmand. Det blev i hvert fald hans levevej med blandt andet ’Arne Madsens fiskeeksport’ i Esbjerg

Æ stationsforstanders å Grethe mæ si’ kjærst

Grethe med barn i stram positur

Grethe (1) holder 5 års fødselsdag. Kræ’ Hansen (2) er os’ mæ’

 Til toppen

Københavnerturen
Vinteren 1928 tog Mormor den lange rejse fra Nordenskov til København for at besøge Julle og Lis Edith. Det ved jeg, fordi jeg har 3 billeder, hun har taget i København. Ellers ved jeg ikke noget om det.
    Alligevel er jeg sikker på, hun rejste alene. Tanken om, at Morfar skulle have boet i en lille lejlighed sammen med de 2 søskende og 3 børn, er ikke eksisterende. Tilsvarende er tanken om, at Mormor skulle have rejst alene med Arne og Grethe på 5 og 7 år med masser af togskift og sejlads over 2 farvande. Så Mormors første hurdle har været at finde et omsorgsfuldt menneske, hun kunne have tillid til, som kunne servicere børn, mand, hund, kat, høns, fugle, blomster og sikket også en hel masse andet i hoved og røv for nu at sige det, som det er, mens hun var bortrejst.
    Jeg kender også Mormor godt nok til at vide, hvor grænseoverskridende der har været for hende at forlade hjemmet. Mormor fungerede optimalt i de hjemlige omgivelser og ikke i de fremmede. Jeg husker de få gange, det skete, hun besøgte mit barndomshjem, hvor markant anderledes og lukket, hun var. En time før hun skulle hjem med bussen, sad hun klar i entreen, med overtøj på og hunden i snor. Heldigvis kørte bussen 3 gange i timen, så vi fulgte hende bare ned til stoppestedet og skubbede hende ind i den første bus, der kom.
    Men Mormor havde en jernvilje, det hun satte sig for, blev sådan. Når jeg mente noget andet, end min mor syntes, jeg skulle mene, sagde hun ofte, din vilje sidder i min bukselomme. Hun var ikke særlig viljestærk, men jeg tør godt gætte på, hvor hun har den talemåde fra.

Så københavnerturen, forestiller jeg mig, har været en anstrengende oplevelse for alle parter. De var bestemt ikke humørbomber, der havde det sjovt sammen.
    På en måde minder det mig om mange andre forhold i familien, inklusive mig selv og mine nærmeste. Vi vidste godt, at hvis man ville ind på livet af andre, skulle man være venlig, imødekommende og høflig. Men ens nærmeste, behandlede vi som en selvfølge, hårdt og afvisende. Fx var jeg som dreng oftest afvisende overfor min 5 år yngre bror og holdt ham fra livet, han skulle da ikke tro, jeg var interesseret i ham. Og så alligevel den dag han kom grædende hjem, fordi Lorte John havde kaldt ham Gasunge (vores far havde en flaskegascentral). Uden varsel gik jeg ud til Lorte John og smadrede ham en knytnæve, så han fik blodtud og chokeret faldt sammen. 

 Til toppen

Omvandrende
Ja, det er såmænd min mor, jeg taler om. Hun var et omvandrende leksikon, når det drejede sig om familiens data og historier i det hele taget. Så det er hende, jeg har fået langt de fleste oplysninger fra på både på hendes og min fars side. De findes alle sammen i Familiedata

 Så lad os få kigget på nogle flere af resultaterne:

Ellen te’ æ tøm’ers, Arne og Grethe.
Bag på har Mormor skrevet ’Pinsedag 1929’

Grethe med x på knæet.
Bagpå har Mormor med stavefejl  skrevet ’Gretes fødselsdagsfremmede 1929’

’Udflugt i Borgerforeningen’ kunne man kalde dette billede. Men jeg ved ikke andet om det, end at pilen peger på Mormor. Det er hende der med elegance har iscenesat billedet  og fået Morfar til at trække i udløseren.

Lis Edith med sin uundværlige dukke på sommerferie i Nordenskov

Bagerens Ida afleverede en varm sommerdag på hovedgaden i Nordenskov med løftede skørter og sutten lige i munden en tissetår.
Samtidig med var hun så optaget af mormors rumsteren med den mærkelige fotomaskine, at hun glemte at slippe skørterne igen

Arne og Grethe og to legekammerater
og en opsigtsvækkende barnevogn!
Hvad mon der ligger i den?

  Til toppen

Smukke Rosa
Der må have været grøde i Barbergården, for i sommeren 1929 kom det 3. barn, Rosa til verden. Hermed fik Mormor en ny fotostjerne at arbejde med, eller som onkel Arne sagde det: Hun var mors lille kæledække - og lød som om, han fik luft for mange års tilbageholdt misundelse.
    Hvilket fuldt ud har min forståelse, for jeg ved af erfaring, at det ikke altid er nemt at skulle være den store, når man føler sig lille.

Men nu lader vi billederne tale for sig selv:

Mormor præsenterer Rosa – også i tilfælde af,
at Nordenskov Tidende skulle bruge et billede for at fortælle,
at de lykkelige omstændigheder i Barbergården
har medført en velskabt familieforøgelse

Rosa er blevet godt kørende.
I baggrunden har man travlt i Købmandsgården

Bob, Mormor og Rosa.
Købmanden residerer i huset til venstre.
Bageren residerer for øvrigt til højre!

Rosa bliver passet af bagerens Ida

Rosa bliver passet af storesøster Grethe.
Mormor har atter engang travlt med vasketøjet

Igen et af mine favoritbilleder. Hvor må verden være stor, når man er så lille. Hvis man tror, Rosa var en lille tyksak, tager man grueligt fejl. Hun er blot klædt godt på, fordi hun i lang tid har ligget alvorlig syg med lungebetændelse.

Grethe, Rosa, Karle
og Gyngehesten - den flotteste i Nordenskov

Grethe, Rosa, Mormor og en hel masse andre på stranden

Rosa på egen hånd

Viola, Rosa og Gerda te’ æ sme’
( hvilket betyder smedens datter)

Nelsy, Grethe med Rosa i hånden og Karen

Smukke og dygtige Rosa

  Til toppen

Esbjerg
Det fjerde og sidste barn, efternøleren Ulla blev født i 1934. Det er hvad, jeg ved, og da jeg hverken har billeder eller yderligere forklaringer, er det, hvad jeg kan sige.
    Men jeg tør godt gætte på, hvorfor, det var så sådan. Der var fordi, der var opbrudsstemning i Nordenskov. Barber og Frisørsalonen kunne ikke længere brødføde familien, og Mormor og Morfar besluttede at flytte til den også dengang så driftige by Esbjerg. Så mon ikke Mormor havde hænderne fulde af alt andet end den store fotomaskine.
    Jeg ved også at de første par år i Esbjerg blev ret tumultagtige, men Mormor fik da lavet disse 2 mesterværker på en tøseudflugt til Fanø:

Blodets bånd er ubrydelige.
De strammer ikke altid lige meget,
men de er der!

  Til toppen