Som alle andre har jeg 4 bedsteforældre. Mere
specielt er det nok, at jeg har lavet en bog med tilhørende stamtræer for
hver af dem for at beskrive deres slægtshistorie. Det har jeg gjort i denne rækkefølge:
Mine Spangsbergske rødder: I mit arbejde med at samle
oplysninger til Familiedata, fandt jeg ud af, at min farmor, og
dermed alle os efterkommere er ud af en kendt Spangsbergslægt fra
Esbjerg området.
Denne slægt er særdeles veludforsket, og der er skrevet masser af
bøger om den. Dette bidrog jeg så også til i 1997 med denne bog:
'Mine
Spangsbergske rødder' er også udgivet som trykt bog i en reduceret og
forenklet udgave: Læs mere her!
Mit Bruun'ske ophav: Min farfars
aner, var den af mine bedsteforældre,
jeg vidste mindst om. Hverken min mor eller hans egen søn, min onkel Holger,
kunne bibringe med anden viden, end at han var født i Skads. Stor var min
overraskelse derfor, da det væltede frem med oplysninger, da jeg Googlede
hans navn og fødested. Flere slægtsforskeres resultater, folketællingslister
og kirkebogsudskrifter lå frit tilgængelige. Det blev i 2010 til denne bog:
Morfars fine aner: Herefter gik jeg videre med min morfars
aner,
som jeg i forvejen - gennem min mor - vidste en del om. Men hold da op, hvor
blev jeg overrasket over alle de oplysninger, Internettet lå inde med. Det
blev til en lang og spændende rejse.
Det blev i 2011 til denne bog:
Min Mormors familie: Jeg havde gemt det bedste til sidst: Min mormors
aner! Hun var den af mine bedsteforældre, jeg stod nærmest, så her
var jeg virkelig opsat på at lære nyt. Desværre var det så også her,
jeg fandt færrest 'nyheder'. Det blev i 2012 til denne lidt kortere bog:
For resten ...
Der er sket meget med Internettet og slægtsoplysninger,
siden jeg søgte efter Mine aner.
Så jeg er sikker på, at der i dag kan hentes mange flere
spændende oplysninger frem i lyset, hvis nogen har lyst.
Men husk lige at fortælle mig om det!