Jørgen Christian Nielsen

Billedet af Katvad Mølle har jeg fundet på Nettet, det er dateret 1866. Ellers ved jeg ikke noget om forældrene, hverken før eller efter.
Møllerens kone hed for øvrigt Mathine Guda Drachmann med pigenavnet ’Røin’, men trods navnesammenfaldet er det ikke lykkedes at finde sælgtsskab med Elisabeth Røin.

Jørgen er altså født den 16. januar 1867 i Vejerslev, som ligger midt mellem Viborg og Århus. Det næste jeg så ved, er, der i folketællingslisten af 1911 står, at han flyttede fra Århus i 1892. Det får mig til at gætte på, at det viste uniformsbillede, er taget i årene før dette tidspunkt.

Forstandige mennesker fra Dansk Militærhistorisk Selskab har vurderet, at det er De Blå Gendarmers uniform, han er iført. Og det får mig så til at gætte på, at han har været gendarm frem til 1892, hvor han flyttede til Skanderborg. Det fik mig så til at undersøge, hvad en gendarm er, og det kan du læse efterfølgende.*

Jørgen flytter altså til Skanderborg i 1892 og slår sig ned som høker, kan jeg læse af vielsesattesten af 1894. Det er nemlig den 14 år ældre Hansine Christine Eleonora Andersen, der jo også flyttede til Skanderborg, han bliver gift med:

*) De Blå Gendarmer var et selvstændigt gendarmerikorps, som blev oprettet af J. B. S. Estrup ved en provisorisk lov af 27. oktober 1885 med det formål at "yde civile Myndigheder Understøttelse til Opretholdelse af den offentlige Sikkerhed, Ro og Orden samt til Håndhævelse af de bestående Love og Anordninger". Det blev dermed et slags statspoliti i Danmark, i det som vel må opfattes som en form for halvdiktatorisk styre i de såkaldte provisorieår.
Korpset hørte under krigsministeriet og blev bemandet med officerer og befalingsmænd fra de forskellige våben. De menige gendarmer blev hvervet for mindst et år og skulle være ugifte, sunde, ædruelige og ikke være over 35 år. De fik en årlig løn på 750 eller 650 kr. afhængigt af, om de var beredne eller uberedne. Den samlede styrke var på 429 til 658 mand.
Deres primære opgaver var at indkræve skatter under Estrups provisoriske regering. De havde de samme beføjelser som politiet og kunne derved arrestere folk. De var beredne og arbejdede altid i grupper af mindst to. De var klædt i lyseblå uniformer med hvide kantninger og snore, samt garde lidse på ærmeopslaget. De var udstyret med en rytterkarabin og en kavalerisabel. Fra Statens/Provisoriets side var det meningen at de skulle indgyde frygt i befolkningen og dermed få dem ”til at opføre sig som gode borgere”. De havde fire afdelinger i Danmark i henholdsvis København, Ringsted, Kolding og Århus. Fra disse afdelinger blev de sendt ud i landet for at håndtere de opgaver, som var blevet dem pålagt. Disse opgaver var fortrinsvis at indkræve skat, men også at opretholde ro og orden. De Blå Gendarmer blev nedlagt i 1897.