| |
Forside
Familiedata
Hovedmenu
Oversigt
|
Carla Cecilie Christensen (note
71) og
Henry
Arthur Hersleb Steiness (note 72) (A10.1,gen.4)
Samt deres deraf følgende 3 børn:
Kaj Steiness, født 1924 - tvilling
Robert Steiness, født 1924 - tvilling
Poul Steiness, født 1926
Note 73:1923-1997: Carla
og Henry
i Esbjerg
Svigerinden Grethe Madsen (A10.2,gen.4) fortæller: Da jeg kom
ind i familien i slutningen af 30’erne, var Carla hjemmegående og boede
med sin familie i eget hus i
Grundtvigsalle. På det tidspunkt var hun dobbelt så gammel som mig.
Om det var derfor, jeg opfattede hende som skrap, ved jeg ikke, men hun
gik meget op i rengøring, og i at alt skulle være i orden.
Henry er ud af en stor Esbjergfamilie. Han arbejdede som
formand hos korn- og foderstofsvirksomheden Eriksen & Christensen på
havnen i Esbjerg. Det var ham, der skaffede min datter, Lissie en
læreplads samme sted.
Henry var en hyggelig mand og hans altoverskyggende interesse var
haven i Grundtvigsalle. Den blev pudset og plejet året rundt og vandt et
utal af præmier. Det må have gået hårdt ud over børnene. De
bekendtgjorde i hvert fald, da de flyttede hjemmefra, at de aldrig mere
ville bo et sted, hvor der var have!
Niecen Karin Bruun Nielsen (A10,gen.3)
fortæller om sin faster og onkel: I min barndom i 50’erne var det
altid så dejligt, når vi besøgte dem. Deres børn var jo flyttet
hjemmefra. Dem husker jeg slet ikke. Men Henry og Carla var altid så
flinke, som bedsteforældre nærmest. Gav os sodavand og slik, og gjorde
noget ud af os. Det var især Henry, der var rar. Med sine mørke, venlige
øjne fik han alle til at le og ha’ det rart. Carla var også flink, men
alligevel også skrap. Alt i deres hus var så perfekt og rent, at man
næsten ikke turde bevæge sig rundt på strømpefødder på det skinnende
parketgulv.
|


Tvillingerne Robert og Kaj |