| |
Forside
Interviews
Forløs dine traumer |
Forløs dine traumer
Artikel fra Vejle Ugeavis:
Forløs dine traumer
Det har ikke så meget at gøre med at gå ind og
analysere og diagnosticere for at finde frem til den rette
behandlingsform, eller for - som detektiver i patienternes liv - at finde
frem til fornuftige forklaringer og for at give gode råd, når Leif Bruun
fra Frit Sind i Vejle hjælper folk ud af deres traumer med sin såkaldte
traumeforløsning. Det er mere et spørgsmål om at gå ind som konsulent
og hjælpe folk til selv at se ind i sig selv.
– For mig er
andres personlighed noget unikt, som jeg på ingen måde må blande mig i,
siger han. Men sindet kan være hæmmet og forpint af indestængte følelser,
og hvis ellers personen er indstillet på det, er det helbredende at hjælpe
den fri af dem.
Det er indlysende
nok et følelsesbetonet anliggende. Og følelser er hverken logiske,
rationelle eller forudsigelige. Det er ud fra den kendsgerning, at Leif
Bruun er kommet frem til en simpel, følelsesstyret proces til forløsning
af indestængte følelser:
Mindreværd,
angst, aggressioner, stress og nedstemthed er de uligevægtigheder, folk
oftest kommer til mig med, siger Leif Bruun. Han erkender dog, at hvis man
grundlæggende vil have ændret sine adfærdsmønstre, er det en længerevarende
tålmodighedsproces, man skal igennem. Det er som at vende et stort
tankskib i fremdrift, siger han. Typisk har de pågældende brugt et langt
liv på at tillægge sig uvanerne, og så må man ikke forvente at få
rettet op på det med et snuptag.
Selv er han
stadig forundret over, at det lykkes allerede de første gange at få
folk, der kommer til ham, til at leve sig længere ind i sig selv, end de
aldrig har været før. Mange tror, at traumeforløsning foregår med
vilde og voldsomme følelsesudbrud, men det gør det langtfra. Selvfølgelig
bliver man følelsesmæssig berørt, men hele forløbet foregår stille og
roligt i trygge rammer.
Det er nok ikke
tilfældigt, at Leif Bruun illustrativt taler om tankskibe, for han er
uddannet maskinmester, og har om ikke sejlet med tankskibe så i hvert
fald med fragtskibe. For mange år siden røg han selv ind i en dyb
depression, og det var på den måde, han begyndte at beskæftige sig med
indestængte følelser. Det var i det forløb, han fandt ud af, at
mennesker er mere spændende at arbejde med end maskiner, og det har han
holdt fast ved lige siden. Men som han siger: Jeg er ikke i tvivl om, at
det er min teknisk trænede hjerne, der har givet mig en anderledes
indfaldsvinkel til emnet og dermed skabt grobund for den grundlæggende
forståelse for, hvad det er, der sker, når følelser ophobes i det
menneskelige sind, og - hvad der er nok så væsentligt - hvad man skal gøre
for at blive dem kvit igen.
Den gode kommunikation
Det er vigtigt for Leif Bruun at understrege, at der
hos ham hverken foregår terapi eller behandlinger.
– Jeg opfatter
mig selv som instruktør, og folk der kommer til mig, er kursister. For
det eneste der foregår hos mig, er, at jeg træner mine kursister op til
at komme i god kommunikation med sig selv. Det er selvfølgelig en fiks
forklaring, men det er samtidig med en meget præcis beskrivelse af, hvad
det er, der sker, siger han. Ved at træne tilstedeværelsen op bliver man
i stand til at lytte til sin krop og sine følelser, og det er netop, hvad
der skal til. Vores sind er stimulus-responsagtigt på den måde, at hvis
vi har noget liggende, hvad enten det er følelser eller tanker, som vi
ikke har færdigbearbejdet, kommer det frem, hver gang vi i vores nutid
oplever et eller andet, der minder om det. De ubehagelige indestængte følelser
har man livet igennem holdt sig ubevidst til ved at flygte fra. Under
en traumeforløsning mærker man dem og holder fast i dem. Det er
genoprettelsen af den gode kommunikation. Så har man gjort, hvad sindet
henledte opmærksom på, og så skal man ikke gøre mere. Sindet
sørger for resten, og man bliver ledt ned gennem tidssporet og kommer
tilbage og gennemlever (forløser) og erkender (bevidstgør sig) de
traumatiske oplevelser, så de kommer til at ligge energiflade og
fredelige på tidssporet som alle andre erfaringer.
Det er en gentagende proces, hvor man skræller lag på
lag af som at pille bladene af et salathoved. Ét blad ad gangen! Men hvor
det er ret forudsigeligt, hvad der er under det næste blad på et
salathoved, er det mere spændende med ens egen udvikling. Man aner
hverken, hvad der er under det næste blad eller hvor mange, der er
tilbage. Hen ad vejen er fidusen at glæde sig over hvert blad, man får
fjernet. Frem for at ærgre sig over dem, der er tilbage.
Fødselstraumer
Leif Bruun møder ind imellem nye kursister, der er
skeptiske, fordi de har haft en lykkelig barndom, og så må der være en
anden årsag til deres uligevægtigheder. Nu behøver det traumatiske liv
ikke nødvendigvis starte i barndommen, men det gør det altså for langt
de fleste af os. Men typisk ved vi ikke, hvad starten på det hele er,
fordi vi har fortrængt det. Så traumeforløsning er i høj grad et spørgsmål
om at lære sig selv at kende. Og det er en vigtig del af processen, for
det er hele det fundament, man skal bygge sit fremtidige liv op omkring.
Desuden er man jo selv den vigtigste person i hele verden, siger Leif
Bruun med et smil.
For øvrigt har
han efterhånden stor erfaring med, at det traumatiske liv starter
allerede ved fødslen for mange af os. Og så skynder han sig at tilføje,
at han ved godt, at de lærde siger, at vi ikke kan huske længere
tilbage, end da vi i 2 års alderen fik et sprog. Men når man så spørger
de lærde tilbage om, hvor gammel man skal være for at kunne mærke og
huske smerter, bliver de påfaldende tavse. Men alle der har overværet en
fødsel, kan sige sig selv, at det må være uhyre smertefuldt for barnet.
Men selvfølgelig er det rigtigt, at barnet intet sprog har til at
opfatte, hvad der er, der sker. Men det er der altså ingen problemer i at
sætte ord på, når man i sit voksne liv vender tilbage til det. Det
sidste udtaler Leif Bruun for øvrigt også ud fra personlig erfaring.
Hvilket man kan læse meget mere op i hans bog - at leve livet levende.
Endvidere tror
Leif Bruun, at det, at mange spædbørn har koliksmerter i flere måneder
efter fødslen, i stor udstrækning skyldes eftervirkninger fra denne. Så
støtter man sit spædbarn i at græde ud, i stedet for at aflede opmærksomheden,
er det traumeforløsning på naturens præmisser, så det batter.
For resten ...
Lykken - er
at være engageret i det, man gør!
Til toppen
|
|
