Leif Bruun, Tlf. 75 82 72 80
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
 leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

Forside

    Tidligere kursister

        Kursisthistorier

           Inkontinens

           Maveforløsende

           Charmerende

skrev jeg i min interne journal om min nye kursist, Rita, der er blind. Det var de ord, der umiddelbart faldt mig ind. Og så tilføjede jeg: ”Hun skal være min nye hjælpeinstruktør.”

Jeg har i al beskedenhed en lille kursusvirksomhed, Frit Sind, hvor jeg hjælper mennesker med psykiske uligevægtigheder med at forløse indestængte følelser. Rita opsøgte mig, fordi hun har det med at gå og blive vred på sig selv.
    - Jeg har set din artikel i avisen, sagde hun, da hun ringede.

Jeg fandt det pudsigt, at Rita havde set noget, for hun havde lige fortalt mig, at hun var totalt blind. Men det var det første, hun lærte mig. Rita ser mindst lige så meget, som vi andre. Hun gør det bare på sin egen måde.
    - Jeg har lige set den amerikanske præsident i tv, sagde hun, da hun kom. Det er stemmen, der afslører ham, forklarede hun uddybende.
    Tilsvarende fandt jeg hurtigt ud af, da jeg begyndte at forklare om indestængte følelser, at jeg skulle fortsætte med at bruge mit kropssprog, for det kunne Rita godt fornemme. Selv da jeg kiggede på mit armbåndsur, bemærkede hun dette.
    - Jeg kan også mærke, når min kæreste kigger efter andre piger, forklarede hun grinende.
    Kæresten hedder John, og de har kendt hinanden i mange år. John er Ritas øjne i hverdagen og er uden tvivl den vigtigste person i Ritas liv. Omvendt, med deres lange forhold taget i betragtning, tager jeg det desuden for givet, at John også har øjnene åbne for Ritas charmerende sider.
    Det var i hvert fald ovennævnte betragtninger og iagttagelser, der fik mig til at tænke, at Rita kan udvikle sig til en fremragende instruktør.

- Har du altid været blind? spurgte jeg.
    - Nej, det blev jeg først som 23-årig. På en nat!
    - Kender du årsagen?
    - Nej, men måske har det noget at gøre med, at jeg fik sukkersyge som barn.
    - Tror du, det er den sygdom, der ligger til grund for dine problemer?
    - Nej, de startede da jeg som 3-årig lige pludselig fik psoriasis. Senere kom der nyresvigt til, så jeg er løbende i dialysebehandling.
    Senere i samtalen kom det frem, at Rita også lider af leddegigt med store smerter døgnet rundt. Flere af leddene er udskiftet, rygsøjlen er stiv, hænder og fingre er krummede og kraftesløse.

Det var noget af en sygebulletin at lægge ører til, og jeg blev da helt ærligt også noget betænkelig. Men Rita var ved frisk mod:
- Jeg bliver aldrig træt i hovedet, sagde hun smilende og indikerede dermed, at hun var klar til at gå i gang med det, hun var kommet for, nemlig at forløse indestængte følelser.
    Det gjorde vi så. Og det viste sig hurtigt, at Rita livet igennem har været nærmest verdensmester i at vende følelserne indad ved at bebrejde og skælde ud på sig selv. Fx brugte Rita i sin barndom at gemme sig væk i kælderen, når hun var meget ked af det. For som hun sagde:
- Der var for ikke også at gøre de andre kede af det!
    I Ritas hoved er det således blevet til, at det er hendes skyld, når andre reagerer negativt. Det er noget af en kamel at sluge, vil jeg nok mene.

Mens Rita forløste indestængte følelser, lagde jeg mærke til, hvordan det sitrede i hendes spændte krop og ud gennem armene og fingrene. Bagefter fortalte hun, at hun for første gang i lang tid var uden smerter og følte sig afslappet.
    Nu er det ikke mirakler, jeg arbejder med, og Ritas lettelsestilstand er kun en stakket frist, så bryder hverdagen ud igen. Jeg har heller ikke lovet Rita noget. Ikke andet end hårdt arbejde i hvert fald! Men jeg har efterhånden god erfaring med, at det nytter noget. Bare man har overskuddet og tålmodigheden til at fortsætte, kommer resultaterne.
    Desværre siger erfaringen mig også, at modet ofte svigter. Så det er ikke sikkert, jeg ser Rita igen. Men jeg krydser fingre for og tror på, hun kommer. Jeg har jo oplevet hendes livsmod.
    Desuden skal jeg bruge hende til instruktør i mit nye livskvalitetscenter!

NB: Navnene er selvfølgelig opdigtede, og selv om det efterhånden er en del år siden, er historien sand. Desværre har jeg ikke set noget til ’Rita’ sidenhen.