| |
Forside
Golf og mig
Hørt på hul 19
Tænkte tanker
Om reglerne
|
'Det
menneskelige væsen' og golf
Fra min bog
Det menneskelige væsen:
Fra afsnittet Ubevidste
betragtninger:
.... I en periode af mit arbejdsliv var jeg inkarneret golfspiller og
gik ude i stort set al slags vejr. Det gjorde arbejdskollegerne ikke. Når
jeg mødte på arbejde mandag morgen, hørte jeg dem ofte tale om, hvor surt,
vådt, trist og gråt vejret havde været. For mig var virkeligheden den, at
jeg havde gået ude hele weekenden og nydt vejret. Herregud, der havde været
nogle byger, men hvad gør det, når man er klædt på til det og er ejer af en
paraply. For øvrigt gør lidt vand naturoplevelsen endnu større med de mange
dufte og friske farver - til forskel fra en stegende hed og tør sommerdag.
Fakta er, at gennem mit golfspil gik det op for mig, hvor misvisende
folks tale om vejret er, og at vejret blot bruges som undskyldning til at
være lidt trist. Selvfølgelig har jeg da oplevet silende regnvejrsdage, der
umuliggjorde golfspillet, men de er uendelig få. For næsten alle
regnvejrsdage i Danmark består af sol og dejlig friskt vejr afbrudt af få
korte byger. ....

For resten ...
Gang på gang kan man om aftenen miste modet
over
metrologernes beklagende, hændervridende
og undskyldende vejrudsigter
for så næste dag at opleve
et dejligt, solrigt vejr!

Fra afsnittet Selvopfyldende profetier:
Ofte bygger vi vores betragtninger op, så de bliver
selvopfyldende, og derved bekræfter os i livsløgnene. Her tænker jeg igen på
min tid som golfspiller, hvor jeg har prøvet at hjælpe nye spillere til
rette ved at demonstrere for dem, hvordan de forskellige slag skulle
udføres. Her var reaktionerne ofte:
· Det ka’ jeg ikke!
· Det finder jeg aldrig ud af!
At der var tale om ubevidste betragtninger, er jeg ikke i tvivl om, for
når jeg spurgte de pågældende, om de ikke ville lægge disse negative
betragtninger til side, blev jeg mødt med lange udenomsforklaringer, hvor
man nærmest nægtede at have sagt ordene - endsige at have tænkt dem.
Det fortæller noget om, at det kræver mod at være åben og springe ud i
det for at lære nyt. ....

For resten ...
Udviklingen kan man ikke styre, siger man,
og cementerer dermed yderligere den gamle,
fordummende, selvopfyldende profeti!

Fra afsnittet Selvkritik:
Mennesker, der har tillagt sig den vane løbende at evaluere deres liv og
færden på en afbalanceret måde, har optimale muligheder for at nå deres
livsmål. At kunne klappe sig selv på skulderen når noget er gået godt,
stiver selvtilliden af, og at kunne erkende når noget er gået skidt, giver
selverkendelse. Det er egenskaber, der er vigtige og som giver kræfter,
overskud og mod til at komme videre med det, man finder vigtigt.
Desværre er det mere undtagelsen end reglen, at vi har det
sådan, fordi mange af os i alt for overvejende grad bruger selvkritik til at
slå os selv oven i hovedet med. Det kræver en nærmere forklaring:
Jeg ved godt, jeg snakker
meget om min tid som golfspiller. Men golf er altså særdeles velegnet til at
redegøre for negativ selvkritik:
I golf er det god
etikette aldrig at blande sig i hinandens spil. Eneste undtagelse er, når en
spiller laver et godt slag, så giver man en anerkendende ros. Det fungerer
fint, det er de fleste mennesker gode til, og det er rart at blive
anerkendt.
Spillet på greenen -
det fine græs med hullet - foregår som standard ved, at man bruger to put.
Nogle gange bruger man flere, andre gange færre.
Holger ligger 10 meter
fra hullet og skal til at bruge sit første put. Holger rammer bolden godt,
retningen og farten er rigtig, og bolden smyger sig lige rundt om hullet og
bliver liggende på kanten. Altså et virkeligt flot put, en sikker toer, der
var lige ved at være en etter. Sådan opfatter Holger det ikke. Først fem
sekunder senere end alle andre erkender Holger - blodrød i hovedet, at
bolden bliver liggende:
- Tyveri! Den var ’i
hele vejen', siger han dramatisk og slår appellerede ud med hænderne.
Herefter følger en hel
masse grimme ord, jeg ikke skal gengive her, men de handler om, hvor uheldig
Holger altid er.
Ovennævnte handler om vores
specielle forhold til kritik. Om neutrale ting kan vi nemt være objektive og
give en afbalanceret kritik, og medspillere som vi kun har et perifert
kendskab til, kan vi også nemt give anerkendende ros. Men så begynder det at
knibe. For mennesker vi har tættere på - familien, ægtefællen for ikke at
tale om vores børn og da især ikke os selv - der har mange af os det svært
med kritik. Utroligt mange har svært ved at rose sig selv og deres nærmeste.
Til gengæld er de gode til at vende situationen om, og bruge kritik til at
slå sig selv oven i hovedet med.
I Holgers tilfælde var
det et superflot put, som han burde rose sig selv for, mens han
glad og fro gik hen og vippede bolden ned i hullet. I stedet fik han
oparbejdet en masse bitterhed, som han tager med sig over, når han
umiddelbart efter skal drive ud på det næste hul.
Et drive er et svært
slag, der kræver, at man er koncentreret og i fuldstændig balance. Det er
ikke svært at forestille sig, hvordan det går for Holger. ....

For resten ...
Tank selv!
Fyld dig med selvtillid
uden at tappe fra andre.
Fyld kun til stregen,
ellers skvulper det over.

Tilbage til
Tænkte tanker
Til toppen
|
|