Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk


 
   

Forside

Golf og mig

    Hørt på hul 19

    Tænkte tanker

     Om reglerne       

 

Hovedløs

Golf foregår oppe i hovedet, siger golfspillere, når de har haft et dårligt slag. Og rigtigt er det jo. De kloge siger, at 80 % af spillet foregår oppe i hovedet. Jeg ved ikke, hvordan de har målt det, men langt hen ad vejen, tror jeg på, der er rigtigt. Så vi må have hovedet sendt til reparation - eller psykisk udvikling, som jeg kalder det. Og det kan jeg da kun anbefale, at man gør, men det er en helt anden boldgade, end den jeg vil her. Mit mål lige nu er nemlig at forklare, hvad det er, der kokser inde i hovedet på os og medfører, at vi kommer galt af sted med svinget. Alt sammen med den hensigt at hjælpe den enkelte med at finde frem til, hvad det er, vedkommende reagerer negativt på. For jo bedre man kender sig selv, des bedre mulighed har man for at komme reaktionen i forkøbet og måske undgå den eller bare formindske effekten af den.

Et godt gennemført golfsving med en rytmisk bevægelse og et godt boldtræf kræver, at man er i psykisk balance. Er man det, er man i kontakt med sig selv og kroppens muskler. Hermed har man kontrol over musklerne og kan styre dem til at opnå den ønskede bevægelse. Alt i afhængighed af ens fysiske muligheder og golfmæssige kvalifikationer selvfølgelig, men mekanismerne er de samme for alle. Er man i psykisk balance, er det bare et spørgsmål om, at træne sig op til at kunne gennemføre, det ønskede golfsving, så har man lært at spille golf en gang for alle.
    Men sådan er virkeligheden jo ikke. Ingen kommer gennem livet uden lig i lasten, siger man. Det betyder, at vi på et tidspunkt har haft nogle følelsesmæssige oplevelser, som vi ikke har gjort os færdige med. Den slags indestængte følelser er reaktive og restimuleres i helt bestemte situationer. Og da der typisk er tale om voldsomme restimulationer, er vi ikke i psykisk balance mere. Og ikke nok med det, for krop og sind hænger sammen som ærtehalm, og de tilhørende muskelgrupper spænder op. Afhængig af indestængningernes art, kan det være overalt i kroppen, som fx nakke, skuldre, ryg og lænd. Det sker alt sammen som et lyn fra en klar himmel. Pludselig er vi ikke i kontakt med os selv mere, rytmesans og tidsfornemmelse reduceres, musklerne spænder op, og bevægelserne hæmmes.

Der er sikkert nogen, der ikke kan genkende sig selv i ovenstående. Det kan de så glæde sig over. Men forklaringen kan også være, at det foregår dybt inde i sindets ubevidste kringelkroge. Og hvis man har levet det meste af sit liv med den slags restimulationer, så opfatter man dem efterhånden som en naturlig del af livet. Bare tænk på Tiger Woods. Han kunne nærmest gå på vandet i mange år. Så blev det afsløret, at han havde et seksualliv. Herregud, manden levede i en kuffert året rundt. Det kunne vel ikke komme bag på nogen. Men det gjorde det. Og lige siden har Tiger været helt menneskelig.

Afhængig af de indestængte følelsers karakter, er det selvfølgelig forskelligt, hvad vi reagerer på. Ud fra erfaringerne med mit eget overfølsomme sind vil jeg i det efterfølgende opremse nogle muligheder – med det håb at hjælpe andre på vej til at blive klogere på sig selv:

* Du står helt alene på træningsbanen og laver prøvesving med dit favoritjern. Hvis du har en god fornemmelse med en følelse af, at det er rigtigt, så er du i balance og har det godt med dig selv.

* Det kan selvfølgelig opleves forskelligt fra dag til dag. Har du haft et opgør med ægtefællen eller chefen, er der andet, der stresser dig, eller er du bare træt, kan det gøre en afgørende forskel.

* Næste trin er med boldtræf. Ændrer det noget? Det har jeg i hvert fald oplevet, at det gør for mange, når de laver prøvesving. Store flotte, afslappede prøvesving. Når de så går hen til bolden, ser det helt anderledes anspændt og akavet ud. Hvis du har det sådan, er det fordi, du mangler selvtillid.

* Endelig er der så dem, der kun i yderste nødsfald befinder sig på træningsbanen. Det er fordi, de slet ikke bryder sig om at være i kontakt med sig selv.

* Nu er du på golfbanen helt alene en tidlig morgen eller sen aften og spiller en runde. Hvordan føles det? Afslappet og behageligt? I så fald er det fordi, du har det godt med at spille golf.

* Der er garanteret nogle steder på golfbanen, hvor du tænker: Her går det altid galt. Den første betingelse for at ændre på denne selvopfyldende profeti, er, at du holder op med at tænke sådan. Når du har besluttet hvilken kølle du vil bruge, og hvor bolden skal hen, skal du koncentrere dig om at udføre det rette slag og ikke tænke på noget som helst andet.

* Træneren har lært os, at vi skal visualisere boldens bane forud for slaget. Hvor realistisk er du? Forestiller du dig hver gang, at bolden skal flyve 200 meter, selv om du godt ved, du højest kan nå 150 meter?

* Hvordan reagerer du, når du har haft et dårligt slag? Bander og svovler og bliver blå i hovedet? Har du tænkt på, at hvis du har et handikap, der berettiger dig til 20 ekstra slag, så betyder det, at du typisk har mindst 20 dårlige slag på en runde? Hvis du så mange gange på en runde skal blive blå i hovedet, må man nok sige, at golf er sundhedsskadeligt for dig.

* Omvendt, golf er en alvorlig sag, og et dårlig slag skal medføre frustration og ærgrelse. Men alting med måde. Kom af med frustrationerne ved at tænke konstruktivt: Hvad gjorde jeg forkert? Og hvad skal jeg gøre anderledes næste gang?

* Hvis du laver et 8 meter put, og bolden lige smyger sig rundt om hulkanten, hvordan reagerer du så? Ærgrer du dig over, at den ikke gik i hul? Eller anerkender du dig selv for, at du lavede et flot put? Det er nok her spiren til de fleste ophobede frustrationer ligger. I dette jantelovsplagede land er vi alt for selvkritik negative. Vi må endelig ikke tro, vi er noget. Og da slet ikke vise det for andre.

* Du spiller nu – stadig alene – midt i myldretiden og bliver presset bagfra. Her er min egen akilleshæl. Det kan slå mit spil fuldstændig i stykker, og jeg har bare lyst til at komme væk. Omvendt kender jeg andre, der slet ikke opdager, at der er nogen bagved.

* Du spiller en runde med din faste makker. Det er trygt og rart. Eller kender du vedkommende så godt, at du lægger mærke til forskellige uvaner, der irriterer dig?

* Nu er I 4 golfkammerater, der er af sted, og snakken går. Der er altså kommer et socialt element ind over. Gør det noget ved dig? Eller kan du godt gå lige fra en heftig diskussion til at være tilstedeværende og koncentreret om et golfslag?

* Piger siger, de kan multitaske, så de kan godt snakke, samtidig med de svinger golfkøllen. Jeg skal ikke være den, der siger dem imod. Men nøjes med at konstatere, at man kan altså ikke være 2 steder samtidig.

* Du har meldt dig til en golfturnering og ved ikke i forvejen, hvem du kommer på hold med. Gør det dig utryk og anspændt?

* Er der nogle bestemte spillere i klubben, du håber på ikke at komme i bold med, fordi de påvirker dit spil? Ja, selvfølgelig er der det. Vi har alle nogen vi går mere eller mindre godt i spænd med. Det er det her med kemierne, som man siger. Men husk på, der er noget, der sker inde i dit hoved – uden at det nødvendigvis er modparten, der gør noget forkert.

* Nogle siger, at de kun spiller golf for hyggens skyld. De går ikke så højt op i det der med regler, etikette og scores. Jeg har aldrig forstået dem. Hvordan kan man knokle rundt så mange timer på en golfbane, hvor man lider det ene nederlag efter det andet, i al slags vejr, i kradsende buskadser, balancerende på farlige skrænter - og så sige, at man gør det for hyggens skyld? De ser altså heller ikke særlig hygsomme ud, når det går sin skæve gang.
    Nej, golf er en yderst alvorlig sag. Hvert slag banen rundt er en eksamen i sig selv. Det må være samme fornemmelse, boksere har, når de entrer ringens lyshav. Der står de så, afklædte og uden mulighed for at kunne gemme sig. Golf er en tilsvarende egoistisk kampsport, der kræver en benhård psyke. Hvis du ikke har den, så hold dig væk fra sporten.
    Til gengæld, hvis du erkender betingelserne, så kan du bruge konkurrencemomentet til at hæve dig op og lave ting, du ikke anede, du kunne. Når det sket, bliver man virkelig fanget i golfspillets fantastiske univers og glemmer tid og sted og bliver immun overfor negative påvirkninger. Desværre sket det kun 1 eller 2 gange om året. Alle de andre gange må man påregne de sædvanlige nederlag.


For resten ...                                                            

Golf er et utrolig enkelt spil.

Det er vores tilbøjelighed til
at tage problemerne på forskud,
der gør det kompliceret!

Tilbage til Tænkte tanker

Til toppen