Svingteori og Plejleffekt

Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

Svingteori og Plejleffekt

Hvis man betragter et golfsving ved at placere sig i en lige linje i forlængelse af spillerens rygsøjle som vist på billedet, så kigger man vinkelret ind i svingplanet. Det vil sige det plan, som skuldrene, venstre arm og køllen bevæger sig i under hele tilbagesvinget og nedsvinget frem til boldtræf. Disse fakta har jeg arbejdet videre med i de efterfølgende tegninger, der viser nedsvingets 4 overgangsfaser, samt hvilken effekt (Plejleffekt) disse faser har på resultatet. Det skal indrømmes, at tegningerne er både idealiserede, forenklede og ret så primitive. Men alt i alt skulle det gerne medvirke til at fremme forståelsen:

1. Fase: Tegningen viser spilleren i samme position som på ovenstående billede. Nu er det blot set vinkelret ind i svingplanet. Alle kroppens muskler er spændt til det yderste og klar til at blive udløst. Det er som i gamle dage, når man lige havde trukket stueurets spiralfjeder op.

2. Fase: Køllehovedet har nu bevæget sig - med stigende hastighed - fra a til b, udelukkende ved at kroppen har roteret med rygsøjlen som akse.

3. Fase: Fra b overtager armene den fortsatte bevægelse. Fra b til c forøges hastigheden yderligere ved at armene roterer med venstre skulder som akse.

4. Fase: Fra c overtager håndleddene den fortsatte bevægelse. Fra c til d forøges køllehovedets hastighed yderligere ved at håndleddene sakser kølleskaftet om deres egen akse.

I position d opnås boldtræf. Og da vi nu er i teoriens verden, kan man med nogen rimelighed sige, at al den opspændte energi, der er i nedsvingets startposition (1. Fase), bliver overført til golfbolden. Dvs. så meget energi kan den slet ikke rumme, så den pisker bare derudaf.

Ét er teori noget andet virkelighed. Billedserien er for at vise, at de øvrige kropsdele også bidrager til energifrembringelsen, og at overgangsfaserne glider ind over hinanden. Man kan også se, at der efter boldtræf stadig er energi tilbage i kølle og krop, så der er stadig plads til tekniske forbedringer af køller og bolde.

Plejleffekt
Bevægelsesenergi udtrykkes ved denne formel: E = ½ * m * v². Den fortæller, at et legemes samlede bevægelsesenergi (E) er ligefrem proportional med produktet af dets masse (m) og dets hastighed (v) i 2. potens. I den her forbindelse betyder det i mere jævne vendinger, at hvis man reducerer massen, så forøges hastigheden tilsvarende. Det er det, jeg kalder plejleffekt. Ved et golfsving sker denne omsætning 3 gange:

Position b: Umiddelbart før køllehovedet når punkt b, er den samlede masse repræsenteret ved kroppen, armene og køllen. Umiddelbart efter punkt b, er den samlede masse reduceret til armene og køllen. Ergo må armenes og køllens hastighed være blevet forøget i punktet b.

Position c: Det tilsvarende sker i punktet c, idet armene stopper rotationen, og den reduceres masse omsættes til forøget hastighed af køllehovedet.

Position d: I dette punkt opnås boldtræf, og her er det nok mere Newtons 3. lov, der er brug for. Det er den, der siger at Aktion er lig med Reaktion, blot modsat rettet. Her er det nok nemmere, at tænke på billardkuglen, der rammer en anden billardkugle og giver bevægelsesenergien videre til denne. For en golfkølle og en golfbold er der dog den yderlige omstændighed, at køllens masse er større end boldens, så her optræder plejleffekten igen og giver bolden forøget hastighed.

Plejlens historie
Ordet plejl er sikkert ikke særlig kendt i vore dage. Og dog så er det nok almindelig kendt, at en plejlstang er en komponent i forbrændingsmotoren. Det er nemlig den stang, der gennem lejer forbinder stemplet til krumtappen, og dermed omformer stemplets op og ned bevægelser til krumtappens rotation.
Men det er for så vidt en lidt bagvendt historie, for plejlens er flere hundrede år ældre:

Først bredte mor et klæde
så ømt som nogen højtidsdug;
der måtte ingen træde
med sko i høstens rug;
så fejed hun med limens rest
hvert snavset strå til side
som for en hædersgæst.

Den kære rug var gæsten,
som gjorde hvert et barn så spændt;
se, far han lægger vesten
og ser så indadvendt:
En skælven i et ydmygt sind,
en bøn til altets skaber,
før avlen bringes ind.
Jeppe Aakjær

I gamle dage når høsten var i hus, skulle kornet tærskes. Det var så her klædet blev lagt ud på loens loft som underlag for kornet. Oprindelig bestod tærskningen i, at bonden gik rundt om klædet og slog ned i kornet med en stor kæp. Herved faldt de tunge kerner ned i klædet og kunne efterfølgende samles sammen og skovles op i en sæk.

Det siger sig selv, at tærskningen var et hårdt og opslidende arbejde. Det er i den slags situationer, opfindelser bliver gjort. Hvornår og hvordan plejlen kom ind i billedet, har jeg som sagt ikke kunnet finde ud af. Med fantasiens hjælp forestiller jeg mig derfor, at der en dag var en bonde, der slog så hårdt, at kæppen knækkede. For at komme videre med tærskningen bandt han kæppen sammen igen med en kraftig læderbinding, og hermed var plejlen opfundet.
På det efterfølgende billede kan man se plejlen i anvendelse. På bonden til venstre er det tydeligt, at både kroppen, armene og plejlens to led er under kraftig acceleration ned mod kornet. På bonden til højre derimod er bevægelsen af kroppen, armene og plejlens første led standset, og al bevægelsesenergien er overført til plejlens yderste led, som hermed med voldsom kraft tærsker ned i kornet.

Ved et piskesmæld udnytter man i princippet også plejleffekten. Her er det armen og piskestangen, det gennem accelerationen opbygger bevægelsesenergien. Og når bevægelsen af disse standses, overføres energien til en mindre og mindre del af snøren, som så til sidst nærmest eksploderer i et kraftigt smæld.

For resten ...
Et veludført, rytmisk golfsving
er smukkere end
selv de yndigste balletspring!

Tilbage til Tænkte tanker

Til toppen