Jeg er født i Esbjerg - som ægte esbjergenser med rødder i begge Spangsberg slægterne. Og helt i tradition med denne gren havde jeg en så voldsom fødsel, at jeg var traumatiseret, allerede inden livet startede.

Min far havde i mange år Shell flaskegasdepotet i Esbjerg og min mor arbejdede i mindst lige så mange år som tarmsorterer hos Schaub & Co. Alt imens opvoksede jeg i Jerne, gik på Rørkjær Skole, blev udlært automekaniker hos Autoforum, læste til maskinmester på Esbjerg Maskinmesterskole og arbejdede i flere omgange som arbejdsmand, smed og elektriker på Andelssildeoliefabrikken.

Derefter drog jeg ud i den store verden i et par år som officer i Søværnet med rednings- og inspektionsskib til Grønland og Færøerne, efterfulgt af et par år i handelsflåden. Så blev jeg forelsket og gift, hvilket blandt meget andet lykkeligvis medførte 2 børn. Det fik mig til at indskrænke mit univers til det jyske. Det blev nødvendigvis på landjorden, hvor jeg gennem årene har haft flere spændende jobs. Mit hovedjob må siges at være de 12 år, jeg var teknisk chef på et stort slagteri ved Give.

Herefter slog mit liv nogle store kolbøtter, jeg mistede mit arbejde, blev skilt, økonomisk ruineret og fandt mig selv alene i en lille lejlighed i en fremmed by, hvor jeg ikke kendte nogen. Jeg var kørt helt ned i kulkælderen, deprimeret og modløs.
   

Set i bagklogskabens klare lys var der sket det, at kolbøtterne havde væltet mit korthus og medført, at jeg var blevet indhentet af min traumatiske gæld fra fødslen. Jeg aner ikke, hvor jeg fik kræfterne fra, da jeg kastede mig ud i at realisere mig selv. Det medførte heldigvis, at jeg mødte nogen, der lærte mig om forløsning af indestængte følelser. Det blev min redning. Efter 10 års intensivt arbejde var jeg traumatisk fri.

Jeg kender ikke andre, der har gjort tilsvarende, og jeg er overbevist om, at det kun lykkedes fordi, jeg gjorde nogle opdagelser undervejs, der effektiviserede processen med at opløse indestængte følelser. Det fik mig til at starte kursusvirksomheden ’Frit Sind’, hvor jeg hjalp andre ulykkelige med at komme tilbage på livets vej. Det er for så vidt en succeshistorie, men mine markedsføringsevner rakte ikke, så da jeg efter endnu 10 år stadig stod alene med det hele, lukkede jeg ned igen.

Fødselstraumet har jeg som sagt lagt bag mig, men eftervirkningerne af min voldsomme fødsel, lægger stadig begrænsninger på mine livsudfoldelser. Men det er uden depressionens røgslør, så det gør en verden til forskel. Mit liv har langt hen ad vejen været et soloridt, det er det ikke lykkedes at ændre på. Jeg trives vist for godt i selskab med mig selv til at vil ændre på det. Jeg elsker at læse, lytte, diskutere, fundere, og beskrive de uransagelige veje menneskelivet kan føre til - på godt og ondt. Det er der efterhånden kommet mange bøger ud af.

Mine sociale behov får jeg dækket med golfspillets mange muligheder både i klubregi og ved udflugter og rejser, dertil kommer utallige højskoleophold, og ved at benytte de mange muligheder samfundet tilbyder sig med.

klik på billedet og åbn pps-filen

Den viste seddel lagde jeg på lægens bord, da jeg første gang erkendte, at jeg havde psykiske problemer. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne får ordene ud af min mund - derfor sedlen.

Mit personlige manifest før mit udviklingsforløb (1990)

Når engang mine dage er ved at være talte, håber jeg at kunne se tilbage på et liv, der er godt og grundigt brugt. Noget af det værste, jeg ved, er spild af liv. Så snævrer universet sig sammen, og livet smuldrer.

Positiv livsudfoldelse er ikke nogen konkurrence i at sprænge grænser. Det medfører bare frustrationer stress eller andre alvorlige ubehageligheder.

Ensidige grænseudvidelser udelukker mere univers end de indeslutter.

Det drejer sig om at leve livet levende. At turde følge sin nysgerrighed. Komme rundt i hele universet. Opdage og flytte grænsepæle, hvor man finder behov. Ind imellem skal der også være tid til at kede sig. Det giver det mest rummelige univers.

Mit personlige manifest fra begyndelsen af mit udviklingsforløb (1993)

En udviklingsrejse

Sigmund Freud er psykoanalysens fader. Han fik patienten til at lægge sig på ryggen og gøre ingenting, så det fortrængte kunne komme frem i lyset. Teorien holder stadig den dag i dag, men metoden kan ikke stå alene.

L. Ron Hubbard tilføjede stimuliene fra de indestængte følelser og brugte dem som ledetråd, til at føre patienten tilbage til de indestængte følelser, så disse kunne forløses. Det blev grundlaget for Scientology, som senere udviklede sig til en religiøs bevægelse, der efter min opfattelse også blev en pengemaskine.

Inger Marie Haut er udbryder fra Scientology. Hun skabte Livskvalitetscentret Vitafakta og fortsatte processen med at forløse ingestængte følelser. Inger Marie var et spirituelt menneske, så hun førte patienten tilbage til tidligere liv, som hun opfattede som en del af processen. Jeg kunne ikke følge hende i den forståelse og valgte derfor en anden vej.

Jeg er en udbryder fra Vitafakta. Jeg er ikke spirituel. Jeg havde mod til at kridte skoene og stå fast. Og tålmodighed til at fortsætte processen, selv om det gjorde ondt. Herved opdagede jeg, at de indestængte følelser sad ophobede i kroppen, og at man skulle konfrontere både smertested og ophobninger for at processen blev effektiv. Det reddede mit liv.

Mit personlige manifest efter slutningen af mit udviklingsforløb (2003)

Jeg er et troende menneske

Jeg tror på menneskeheden.

Der findes ingen onde mennesker,
kun umenneskelige handlinger,
og de har deres egen årsag.

Jeg tror på det bedste i alle mennesker.

Der er ikke nogen overordnet mening med livet.
Det er jo det, der gør det så storslået og udfordrende.
Drivkraften er den menneskelige nysgerrighed.

Vi vil altid vide, hvad der er omkring det næste hjørne.

 Vi er her, fordi vi er.
Vi dør den dag, vi ved alt.

Mit personlige manifest som jeg ser på det i dag (2026)

 Til toppen