Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

Forside

Familiedata
               Hovedmenu

   Oversigt
 

Note 30: 1921-1935, Nordenskov
Note 31: 1938-1975, Islandsgade 27, Esbjerg

Samt deres deraf følgende 4 børn:
Arne Revelius Madsen (note 32), født 1921
Grethe Madsen (note 37), født 1923
Rosa Revelius Madsen (note 38), født 1929
Ulla Revelius Madsen (note 41), født 1934

Note 30: 1921-1935 Elisabeth og Kai Aage i Nordenskov

1920

Forhistorien
Det er Kai Aages lillesøster Lilli, der er årsagen til det hele, har børnene Arne og Grethe fortalt. For i 1915, da hun var 20 år, boede hun stadig hjemme hos forældrene i Rolfsgade 34 i Esbjerg, og arbejdede som tjenestepige på Restaurant Palmehaven. Samme sted arbejdede den 19 årige Elisabeth. De bliver veninder og Elisabeth bliver en kendt gæst hos Lillis forældre.
    Kai Aage er på dette tidspunkt 24 år og er for så vidt flyttet hjemmefra mange år tidligere, men da han er kommet til skade med foden, har han et mangeårigt rekreationsforløb og bor meget af tiden hos forældrene.

Allerede til Kai Aages fødselsdag den 28. januar 1916 har de lært hinanden at kende, fremgår det af det viste fødselsdagskort, som Elisabeth sendte. Oppe i hjørnet står der: ”NB Lilli har sat frimærket på".
    Ret meget andet blev det så ikke til på dette tidspunkt, for Elisabeth bliver i maj 1916 forlovet med Morten Christian Strand – og gift den 31. marts 1918. Men det bliver et kort, barnløst ægteskab, for Morten dør den 10. marts 1920 af tuberkulose.
    Venskabet mellem Elisabeth og Kai Aage blusser op igen. Begge med hver deres ar på sjæl og krop. Men der må være amoriner i luften, for de kommer til at kende hinanden så godt, at de indgår en række vidtrækkende alliancer:

Rammerne
Skrædder I.I. Madsen af Nordenskov har solgt sin barberforretning til barber Kai Madsen af Esbjerg til en pris af 1000 kr., som betales nemlig med 250 november og 250 den 1. februar, 250 den 1. maj og 250 den august 1921. Samt overtager han inventar til en pris af 400 kr., som betales ved modtagelsen. Og har lejet barberstuen for et år til en pris af 300 kr., som betales med 25 kr. om måneden og fra 1. november 1920 i ren overtagelse.

som sælger                     som køber
I.I. Madsen                   Kaj Madsen

Folketællingsliste 1921 – Ribe amt, Skats herred, Øse sogn, Nordenskov by: Kaj Aage Madsen, 30 år, Husfader og Barber.

Vielsesattest

Ministerialbogen for Vor Frelsers Sogn, Esbjerg, udviser at Ungkarl, Barbermester af Nordenskov Kai Aage Madsen, f. 29/1 91 og Enke af Nordenskov Elisabeth Strand f. Nielsen, f. 18/5 96 ægteviedes i Vor Frelser Kirke i Esbjerg den 6. februar 1921

Den 7. maj 1921 blev det første barn, Arne født.

Panteobligation ^Buller underskrevet den 22. januar 1922: Heri tilstår Kai Aage sig skyldig i gæld på 2500 kr. til skræddermester Jens Iver Madsen af Grindsted. Endvidere fremgår det, at Kai Aage nu er ejer af bygningerne på matr. nr. 2ab Nordenskov og 4t Heager, begge Øsse sogn.
     Panteobligationen anmærkes endelig indfriet den 21. december 1926.

Kontobog oprettet den 28. marts 1922: Heraf fremgår det, at barber C. Madsen Nordenskov st. har købt en Singer symaskine for 335 kr. med 35 kr. i udbetaling og månedlige afdrag på 15 kr

Hermed er banen kridtet op: Kai Aage har købt en barber- og frisørsalon i Nordenskov.  Elisabeth og Kai Aage er blevet gift. De har købt huset barbersalonen ligger i af I. I. Madsen. Han har haft skrædderforretning der, så det er så meningen, at Elisabeth, der er uddannet bukseskrædder, skal drive videre. Og minsandten om de ikke også får det første barn midt i det hele.

Den viste barber- og frisør salon er et museumsbillede fra samme tidsperiode, jeg har fundet. Men jeg ved ikke noget om, hvordan salonen i Nordenskov har set ud.
    Mærkeligt nok har jeg ingen billeder fra denne periode. Både Elisabeth og Kai Aage har gemt masser af billeder helt frem til de mødtes i 1920. Derefter er der ikke nogen.
    Af papirerne kan man se, at brylluppet har været holdt i Esbjerg, hvor også symaskinen er købt. Jeg kan ikke lade være med at have den tanke, at det er Kai Aages far, Jesper Høyer Revelius Madsen, der har hjulpet dem tilrette. Det hele er gået meget stærkt, men alligevel med lykkelig udgang, har jeg også indtryk af.

Folketælling 1925 – Ribe amt, Skats herred, Øse sogn, Nordenskov stationsby
Navn                          Alder   Fødested       Stilling
Madsen, Kaj Aage         34      Hjørring        Barber
Madsen, Elisabet          29      Skanderborg
Madsen, Arne Revelius      4      Øse sogn
Madsen, Grete                2      Øse sogn

Som det fremgår blev Grethe til forskel fra Arne døbt uden mellemnavnet Revelius:
- Det er fordi de glemte at give præsten besked, er hendes egen forklaring på det.
    Det lyder bare forkert i mine ører, for Elisabeth glemte ikke sådan noget. Revelius er jo fra Kai Aages familie, så der må være en grund til, at Elisabeth ’glemte’ det.
    Ved en anden lejlighed fortalte Arne og Grethe, at når de i deres tidlige barndom skulle på familiebesøg, tog Arne med Kai Aage på besøg hos hans familie i Esbjerg, og Grethe tog med Elisabeth den modsatte vej til hendes familie i Holstebro:
- Hun var vel ikke fin nok til dem, forklarede Arne det med.
    Det passer også sammen med en kommentar jeg selv har hørt fra Elisabeths mund flere gange, når Kai Aage skulle sættes på plads:
- Ja, I er også så fine i din familie!
     Om det så var sådan, fordi Elisabeth havde mindreværdskomplekser eller af anden årsag, se, det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg egentlig godt kan gætte svaret på, men som jeg hellere må lade stå åbent. Men i hver fald har jeg billeder, der viser, at Kai Aages familie har været flittigt på besøg i Nordenskov.
    I de efterfølgende år har problemet så nok udglattet sig, for ved de sidste børn, Rosa og Ulla blev Revelius husket.

Ellers er det meget sparsomt med oplysninger om livet i Nordenskov i de første år. Men Kai Aage passede vel barberforretningen og Elisabeth alt det andet. Sådan har det i hvert fald altid været i min familie. De 2 første børn kom jo meget hurtigt, så alene det har krævet sin kvinde, men hun havde også skrædderforretningen at passe.
    Børnene Arne og Grethe har fortalt: ”Hun syede altid, kjoler, bukser og meget andet. Hun havde en stor ’gris’ (en stor pude) til at presse tøj på. Hun vaskede tøjet for 'æ bønderkarle' i en stor gruekedel og pressede det med et pressejern, så det dampede op.

I fars unge dage sang han i sangkor, og senere når han havde fået nogle bajere, sang han:
- Lisbeth, Lisbeth, åh du er så sød og net.
    Da vi var små spillede mor på orgel - sådan et med pedaler: - Alt hvad man kan synge, kan man også spille, sagde hun.”
     Joh, hun havde mange talenter, den gode Elisabeth. Hertil kommer, at hun  anskaffede sig et fotografiapparat, og det gav anledning til en helt ny hobby. Men det kræver sit helt eget afsnit:
 

Amatørfotografen
Den næste der bidrager til denne historie, er Elisabeths et år ældre søster Julie Christine. De havde ikke andre søskende og mistede deres mor ret tidligt. De blev utrolig tæt knyttede, selv om de var så forskellige som nat og dag. Men det er nok bedst at lade Elisabeths børn, Arne og Grethe forklare det:
    ”De kunne ikke undvære hinanden, og når de så var sammen, kunne de ikke forliges. Julie kom jo i med en stor mand i Holstebro, så hun fik en bette. Da det skulle dysses ned, blev hun sendt til København, hvor hun fik et ismejeri. Selv om ismejeriet kun holdt i få år, blev Julie i København og fik arbejde på en elastikfabrik, der fremstillede badedragter og støttestrømper.
    Julie og mor havde meget kontakt med hinanden i de år og skrev sammen ustandseligt. De besøgte også hinanden. Især husker vi, når københavnerne var på besøg, stod huset på den anden ende:
- Jeg vil ikke spise de rundstykker, Lisbeth har rørt ved, kunne Julie fx beklage sig.
    Engang vi skulle til Fanø, hvor Julie og hendes datter Lis var med, sagde Lis højt og på ægte københavnsk:
- Moster, jeg vil ikke bære teltet, for så kan jeg ikke snyde!
    Og således gik bølgerne højt.”

Julie, Lis Edith, Elisabeth, Grethe og Arne i 1927

Elisabeths liv og virke som amatørfotograf kan man læse og se meget mere af som Familieskrøne med navnet Mormors billeder
 

Folketælling 1930 – Ribe amt, Skats herred, Øse sogn, Nordenskov stationsby
Navn                             Alder  Fødested             Stilling
Madsen, Aage Kaj           39      Hjørring              Barbermester
Madsen, Elisabet            34      Skanderborg
Madsen, Revelius Arne        9      Øse Nordenskov
Madsen, Grete                  7      Øse Nordenskov
Madsen Rosa Revelius         2      Øse Nordenskov

Lis Edith fortæller om sin onkel [Kai Aage], når hun var på ferie i Nordenskov: Gud, hvor var jeg bange for onkel, når han børstede mine tænder! Jeg var ikke vant til, at der var en mand, der rørte ved mig.

Arne (0-14 år) og Grethe (0-12 år) fortæller om livet i Nordenskov: Dengang var der ingen elektricitet, så vi havde gas lys. Gassen kom fra en stor beholder ude i gården, hvor de kom karbid og vand i. Den udviklede gas blev så ført i rør rundt til lamperne i salonen og i lejligheden.
    Da vi var små spillede mor på orgel - sådan et med pedaler. Så skulle vi have radio, og mor måtte sælge sit orgel, hvorefter far købte radio for pengene. Det var sådan en med løse spoler til at skifte station med. Det var med akkumulator og ledninger og med en meget speciel lugt. Far satte sig foran radioen med ørehøjtalere på, så det kun var ham, der kunne høre noget. Så sad han der og morede sig og grinede. Hvis vi lagde ørehøjtalerne ned i en sølvskål, kunne vi andre også høre. Vi var de første i Nordenskov, der havde radio. Når æ bønderkarle lavede grin med ham, gik de om i gården og pillede ved antennen.
    En dag var Arne faldet af cyklen og blev slået bevidstløs. Han lå i lang tid, hvor mor sad vagt ved ham. Så rakte hun ham en banan, og da han spurgte:
”Er det Fyffes (bananmærke)?” blev hun så glad, for det var tegn på, at der var liv i ham. Den historie har mor fortalt mindst hundrede gange.
    - Nu kan du godt lære at sæbe ind, sagde far en dag til Arne.
Men heldigvis kom der en landmand ind, der hed Peter Bjerre.
- Kender du ikke en dreng, der kan passe køer? spurgte han.
- Jo, du kan få mig, sagde jeg, og så kom jeg ud at arbejde for ham. Da jeg havde gået der en måneds tid, kom der bud, om jeg aldrig kom hjem mere?
    Om vinteren gik vi i skole fra klokken 8 til 4. Om sommeren kun onsdag formiddag. Vi gik 2 år i hver klasse, men det var fordi, der kun var 4 klasser.
    Mor lavede mange vittigheder, fordi vi snakkede så bondsk. Som fx den dag lærerinden pegede på et billede af en ræv ved dens hule, og Arne sagde:
- Det er en ’røv’.
- Og hvad er det? spurgte hun igen og pegede på hullet.
- Det er en ’røv’ hul! svarede Arne.
    Grethe og mor tog altid til Holstebro, og jeg og far tog til Esbjerg. Mor var vist ikke fin nok til dem i Esbjerg.
    - Han hænger i flippen, sagde mor altid drillende, når far trak i det fine tøj med knækflip. ’lille Madsen’ blev han kaldt, han var jo ikke så stor.