Danskerne er verdens lykkeligste folk, siger statsministre og andre kloge igen og igen, og tilføjer at vi har det ufatteligt godt i Danmark. Jeg kender ikke deres begrundelser for at udtale sig sådan, men det ligger langt fra min virkelighed:

Sundhedsstyrelsen sagde i 2021 at 17 % af den danske befolkning har dårligt mentalt helbred. Det svarer til 1.000.000 danskere. Hertil kan jeg tilføje:

*	Dem der trisser rundt derhjemme og gemmer sig bag nedrullede gardiner, fordi de er så nedtrykte, at de ikke kan dele det med nogen. Deres største udfordring er, når de nødvendigvis må begive sig hen til supermarkedet – gemt bag mørke solbriller og tætlukkede overfrakker. De tæller ikke med i nogen statistikker, for de har aldrig givet sig til kende.
*	De mange som søger hjælp i den alternative verden.
*	Fra lægeside har jeg hørt udtalelser om, at over 80 % af de sygdomme, de kæmper imod er psykisk betingede. Dertil kan jeg for egen regning tilføje, at når jeg hører om mennesker, der har hold i nakken, ondt i ryggen, migræne, piskesmæld, astma, allergi, stress, endeløse forkølelser m.m., tænker jeg, hvor mon det egentlig er, skoen trykker?

På sundhed.dk kan man læse at 1 % af danskerne har posttraumatiske stressforstyrrelser. Det svarer til at 60.000 danskere har psykiske traumer.
    Det er så her, jeg må råbe vagt i gevær. Antallet af traumeramte danskere må være mange gange større. For når man arbejder med forløsning af indestængte følelser, er der den krølle på det, at det kun kan lade sig gøre, hvis kursisten har traumatiske restimulationer.¹ Af de cirka 100 kursister, jeg har arbejdet med, var der mange der stoppede efter kort tid. Det var der mange forskellige årsager til, men jeg har aldrig oplevet, at det var fordi, de ikke var traumeramte.